Hornbæk Blog

Bloggen for alle, der elsker Hornbæk

Tag: sild

KLAR TIL LÆKRE SILD PÅ HORNBÆK HAVN

De skønne mennesker i Hornbæk Havneforening har haft travlt i denne uge, så de på lørdag den 19. oktober kl. 12 – 16 for 11. gang kan byde på fem slags sild på Sildens Dag. Læs alt her. Bonusopskrift i bunden af blog

Sildens Dag i Hornbæk Havneforening er blevet en årlig tradition med omkring 400 gæster. 

De fem slags sild tilberedes på stejlebakken og spises enten i Havneforeningens klubhus, på terrassen eller i teltet på stejlebakken. Der kan købes øl, vin, vand og snaps i baren til rimelige priser. Jarl Eriksen kommer forbi og underholder på sin harmonika. Billetter købes ved indgangen og koster kr. 60,-. Børn gratis. Salget af de 400 billetter begynder kl. 11.30 ved indgangen til Havneforeningens klubhus.

På stejlebakken ved siden af skurbyen tilbereder Hornbæk Havneforening fem forskellige sildespecialiteter på Sildens Dag:

  • Sild røget på krydderurter og lune, lige fra ovnen
  • Flækkesild – saltet sild flækket og stegt på panden med tyttebær til
  • Kogte saltsild med laurbær og peber
  • Stegt sild i fløde- og løg sauce
  • Hornbæk Silden

Hornbæk Havneforening har til huse på havnepladsen ved ”indgangen” til skurbyen.

Hornbæk Havneforenings hyggelige samlingssted på Hornbæk Havn.

Kom og oplev den helt unikke skurby og Havneforeningens hyggelige lokale, som til dagligt er forbeholdt foreningens medlemmer. 

Forening blev stiftet i 1976 som protest mod at fiskerne, på grund af havnens trængte økonomi, nu skulle til at betale leje af deres skure. Der var ikke megen tiltro til foreningens overlevelse, men det skulle vise sig at blive mere end blot en protestforening. Med over 280 medlemmer og med 43 år på bagen lever Hornbæk Havneforening i bedste velgående og lever stadig op til de vedtægter, som man på den stiftende generalforsamling i 1976 vedtog:

”At støtte Hornbæk Havn og evt. i samarbejde med andre foreninger, at søge miljøet i og omkring havnen bevaret, at udøve oplysende virksomhed, afholde fiskekonkurrencer og fælles sejlads, samt medvirke til bevarelse af smakkejoller”.

Danskernes kærlighed til sild er en del af vores kulturarv og går mange århundrede tilbage.

Det store sildeeventyr fandt sted i 12- og 1300-årene langs hele Øresundskysten. Her samledes op til 20.000 personer i fiskerlejerne omkring Øresund – et sandt virvar af fiskere, købmænd, fulde søfolk, smuglere, gællekoner, spioner, gøglere og letlevende kvinder. Det anslås, at sildefangsterne i gode år i hele Øresundsområdet kunne nå op på 200 – 300.000 tønder.

Silden skabte et stort og omfattende marked på grund af den katolske kirkes bestemmelser, der gjorde alle onsdage og fredage samt de 40 dage mellem fastelavn og påsken til kødløse dage, og var derfor også en afgørende faktor for den danske økonomi i middelalderen. 

Med det dyrebare salt fra de store salthorste ved Lüneburg blev det muligt at konservere sildene, nedsalte dem i tønder, så de kunne holde sig under den lange transport til steder i hele Europa. 

For os danskere i dag, er silden lidt af et nationalt klenodie. Specielt til højtiderne er silden en vigtig og traditionsrig spise. I gamle dage spiste danskerne flere sild end man gjorde i noget andet land, og de var en vigtig del af vores daglige kost. F.eks. var det almindeligt at spise øllebrød og sild til morgenmad. 

Der er mange lækre sild på Hornbæk Havn på lørdag.

Opskrifter fra Sildens Dag 

Der kan fanges sild hele året. Dog betragtes den fede høstsild, som fanges fra sidst i juli og frem til starten af november, som den mest velsmagende og den, der er bedst egnet til røgning, saltning og marinering. Vårsilden og sommersilden, som er magre og derfor bliver hurtigere tørre, egner sig bedst til stegning. 

Traditionsrige og kendte sildeopskrifter fra Hornbæk kan man smage til Sildens Dag i Hornbæk Havneforening. Måske får I efterfølgende selv lyst til at lave vores sildespecialiteterne efter at have smagt dem den 19. oktober til Sildens Dag:

Karens sild i fløde- og løgsauce:

8 sildefileter

2 store løg i skiver

Eddike, sukker og fløde efter behag 

Sildefileterne steges på panden og lægges i et fad

Løgene steges derefter i det samme fedtstof.

Løgene hældes over fileterne

Sukker, eddike og fløde blandes sammen og hældes over de varme fileter.

Lagen smages til inden den hældes over sildene

Retten trækker et døgn i køleskabet.

Kan lunes i ovnen inden servering eller serveres kold.

Tilbehør: kartofler eller rugbrød

Læs alt om Hornbæk Havneforening her

Det store Sildeeventyr – kom til Sildens Dag 2018 på Hornbæk Havn

Sildens dag 4På lørdag den 20. oktober 2018 kl. 12-16 fejrer Hornbæk Havneforening for 11. gang Sildens Dag. Det foregår i Havneforeningens hyggelige lokaler på Hornbæk Havn og i den omkringliggende skurby på stejlepladsen på østsiden af havnen. Sildens Dag er for alle. Her køber man billet til at smage sild tilberedt efter fem traditionelle opskrifter: røget sild, flækkesild, kogte saltsild, stegte sild i flødeløgsovs og Hornbæksilden. Prisen er kun 60 kr. og børn op til 12 år er gratis. Vand, vin, øl og snaps kan købes til yderst rimelige priser. Billetsalget åbner kl. 11.30. Overskuddet går til Havneforeningens arbejde og vedligeholdelse af røgovnen på Hornbæk Havn.

For os danskere er silden lidt af et nationalt klenodie. Specielt til højtiderne er denne fisk en højt skattet og traditionsrig spise. Tænk bare på alle de forskellige slags sild jule- eller påskebordet byder på! I gamle dage spiste danskerne flere sild end man gjorde i noget andet land, og de var en vigtig del af den daglige kost. For eksempel var det almindeligt at spise øllebrød og sild til morgenmad. Silden har gennem mange hundrede år spillet en vigtig rolle for danskerne såvel ernæringsmæssigt som økonomisk.

Flere havnebyer langs Øresundskysten afholder den dag i dag ”Sildens Dag” som en årligt tilbagevendende tradition for på den måde at hylde, fejre og nyde silden for dens velsmag og traditionsrige historie.

Det store Sildeeventyr

Det store sildeeventyr fandt sted i 12- og 1300-årene langs hele Øresundskysten. Her samledes op til 20.000 personer i fiskerlejerne omkring Øresund – et sandt virvar af fiskere, købmænd, fulde søfolk, smuglere, gællekoner, spioner, gøglere og letlevende kvinder. Man ved fra optegnelser, at et skib der sejlede fra Rostock i 1267 med kurs mod Skanør havde 40 skøger om bord. Det anslås, at sildefangsterne i gode år i hele Øresundsområdet kunne nå op på 200 – 300.000 tønder.

Silden skabte et stort og omfattende marked på grund af den katolske kirkes bestemmelser, som gjorde alle onsdage og fredage samt de 40 dage mellem fastelavn og påsken til kødløse dage, og var derfor også en afgørende faktor for den danske økonomi i middelalderen.

Med det dyrebare salt fra de store salthorste ved Lüneburg blev det muligt at konservere sildene, nedsalte dem i tønder, så de kunne holde sig under den lange transport til steder i hele Europa. Historien beretter – om det er sandt skal være usagt – at denne rigdom af ”sølv” stod så tæt, at man kunne gå tørskoet over sundet mellem Helsingør og Helsingborg og fange sildene med de bare næver.

Der kan fanges sild i de danske farvande hele året rundt. Dog betragtes den fede høstsild, som fanges fra sidst i juli og frem til starten af november, som den mest velsmagende og den der er bedst egnet til røgning, saltning og marinering. Vårsilden og sommersilden, som er magre og bliver derfor hurtigere tørre, egner sig bedst til stegning.

Om Sildens Dag i Hornbæk

Sildens Dag afholdes af Hornbæk Havneforening og er et åbent arrangement, hvor alle er velkomne og hvor man har mulighed for også at opleve Hornbæk Havns helt unikke skurby og Havneforeningens hyggelige klublokale, som til dagligt er forbeholdt foreningens medlemmer.

Hornbæk Havneforening har til huse på havnepladsen ved ”indgangen” til skurbyen. Foreningen blev stiftet i 1976 som protest mod at fiskerne, på grund af havnens trængte økonomi, nu skulle til at betale leje af deres skure. Der var ikke megen tiltro til foreningens overlevelse, men det skulle vise sig at blive mere end blot en protestforening. På den stiftende generalforsamling i 1976 vedtog man foreningens hovedformål:

”At støtte Hornbæk Havn og evt. i samarbejde med andre foreninger, at søge miljøet i og omkring havnen bevaret, at udøve oplysende virksomhed, afholde fiskekonkurrencer og fælles sejlads, samt medvirke til bevarelse af smakkejoller”.

Med frivillig arbejdskraft blev klubhuset, som oprindeligt var fiskehusets gamle garage, en realitet. Bygningen er gennem årene løbende blevet udvidet og moderniseret og er i dag samlingssted for foreningens ca. 280 medlemmer og rammen om Havneforeningens mange arrangementer.

Læs alt om Sildens Dag på Hornbæk Havneforenings hjemmeside

I dag er Sildens Dag på Hornbæk Havn – bliv mæt og glad og som i gamle dage

Sildens dag 4

Hvem kan sige nej til en lun, frisksrøget sild på Hornbæk Havn? Og man får hele fem forskellige slags for kun 60 kr. Foto: Hornbæk Havneforening.

I dag behøver du ikke tænke på at lave frokost. Det er i dag Havneforeningen på Hornbæk Havn holder Sildens Dag og det betyder, at du fra kl. 12-16 for 60 kr. kan smage fem forskellige slags hjemmelavede sild. I baren sælges øl, vand, vin og snaps til at fuldende oplevelsen. Børn er gratis.

De fem slags sild er:

  • sild røget på krydderurte – lune og lige fra røgeovnen
  • flækkesild – saltet sild flækket og stegt på panden og serveret med tyttebær
  • kogte saltsild med laurbær og peber
  • stegt sild i fløde- og løgsovs
  • Hornbæk-silden – en lagesild efter gammel opskrift

Sildene tilberedes på stejlebakken og spises enten i Havneforeningens klubhus, på terrassen eller i teltet på stejlebakken. Det kan købes øl, vin, vand og snaps i baren til meget rimelige priser.

Musikanten Jarl Eriksen kommer forbi og underholder på sin harmonika. B

Hornbæk Havneforening har til huse på havnepladsen ved ”indgangen” til skurbyen. Hornbæk Havneforening blev stiftet i 1976 som protest mod at fiskerne, på grund af havnens trængte økonomi, nu skulle til at betale leje af deres skure. Der var ikke megen tiltro til foreningens overlevelse, men det skulle vise sig at blive mere end blot en protestforening. På den stiftende generalforsamling i 1976 vedtog man foreningens hovedformål:

”At støtte Hornbæk Havn og evt. i samarbejde med andre foreninger, at søge miljøet i og omkring havnen bevaret, at udøve oplysende virksomhed, afholde fiskekonkurrencer og fælles sejlads, samt medvirke til bevarelse af smakkejoller”.

I starten lånte Havneforeningen Bådeklubbens lokaler til sine arrangementer. Efterhånden som foreningens kassebeholdning voksede, begyndte man at kigge sig om efter egne lokaler, og da formanden for Hornbæk Havn, Poul Fritzen, tilbød at Havneforeningen kunne overtage fiskehusets gamle garage, slog man til. Der var noget at gå i gang med! Med frivillig arbejdskraft blev klubhuset en realitet. Bygningen er gennem årene blevet udvidet og moderniseret løbende og er i dag samlingssted for foreningens ca. 250 medlemmer og rammen om Havneforeningens mange arrangementer.

Alt dette og meget mere kan man læse i bogen ”Skurbyen på Hornbæk Havn”, som på Sildens Dag kan købes for kr. 100,-. Pengene går ubeskåret til Hornbæk Havn, som altid har hårdt brug for penge til nye projekter og vedligeholdelse af havnen.

Vi ses på havnen. Og ps! erfaringen siger, at når du har været til Sildens Dag på Hornbæk Havn, behøver du heller ikke tænke så meget på, hvad du skal lave til aftensmad. De færreste når at blive sultne til den tid.

Jarl Eriksen underholder med sin harmonik. Foto: Hornbæk Havnenforening.

Jarl Eriksen underholder med sin harmonik. Foto: Hornbæk Havnenforening.

Der er selvfølgelig også en lille konkurrence. Foto: Hornbæk Havneforening.

Der er selvfølgelig også en lille konkurrence. Foto: Hornbæk Havneforening.

%d bloggers like this: