Hornbæk Blog

Bloggen for alle, der elsker Hornbæk

Tag: shakespeare

Anmeldelse: Richard III – monster og menneske

HamletScenens Richard III på Kronborg minder os om, at der altid har og altid vil findes mænd, der vil kompensere for manglende anerkendelse ved at sætte alt ind på at få magt – uanset hvor mange løgne, uanset hvor mange liv, der skal ødelægges. Foto: Søren Meisner.

Samme dag som nyheden om at den amerikanske præsident Donald Trump i næste måned kommer på statsbesøg i Danmark dukker Richard III op på Kronborg. Et tilfælde? Et varsel? Måske, men det ligger lige for at takke HamletScenen for at minde os om at der altid har og altid vil findes mænd, der vil kompensere for manglende anerkendelse ved at sætte alt ind på at få magt – uanset hvor mange løgne, uanset hvor mange liv, der skal ødelægges.

Shakespeare skrev sin klassiske tragedie om Richard III, som havde premiere på Kronborg 1. august 2019 som en del af Shakespeare Festival, for over 400 år siden. Historien er desværre alt for genkendelig i den tid vi lever i lige nu. 

Dagligt præsenteres vi for blandt andet den amerikanske præsidents krænkelser af alt, hvad der står mellem ham og magten, løgnagtige tweets og politiske tiltag, der udstiller hans snævre verdenssyn, som er en brovtende underminering af ikke blot amerikanske værdier, men hele det verdenssamfund, der er bygget op siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Vi ser en Boris Johnson blive premierminister i Det Forenede Kongedømme. Han vil også – omend han gør det på en mere charmerende måde – sige hvad som helst for at få magten. Både Boris og Donald var utilpassede som børn – som vi forstår Richard III var. Som voksne minder de desværre også skræmmende meget om ham.

Når man som jeg også har beskæftiget sig med terror og ekstremisme genkender man desværre også en række træk i Shakespeares titelrolle, som går igen i moderne ekstremisters syn på verden. Dem, der ikke er med en, er imod en. Og det giver ret til at slå dem ihjel. 

I stykket om Richard III skånes ingen. Uden at blinke slår han – eller rettere – får han slået alle, der står mellem ham og den eftertragtede krone, ihjel. Og det er en del – de fleste er hans egne familiemedlemmer. Derfor er det også en hård teateraften at komme igennem. For der er virkelig mange, der skal dø. Og de taler alle virkeligt meget og virkeligt hurtigt. Det kan være svært at nyde Shakespeare’s overraskende og levende sprog, når man kæmper med at høre udtalen og samtidig skal nå at læse den på tekstningen over scenen. Men man er ikke i tvivl om, hvad der foregår på scenen, og hvordan Richard med alt fra slesk tale til trusler får sine håndlangere til at opfylde hans værste ønsker. Og hvis ikke de gør det, har det en høj pris.

I anden akt falder mørket bogstaveligt talt over den fantastiske åbne scene ved Kronborgs voldgrav og med Kronborg som bagtæppe. Et fantastisk syn. Tempoet falder også. Richard mister langsomt grebet om magten og vi mærker ham pludselig som et menneske fremfor et monster. I afslutningsscenen falder alle brikkerne på plads i en stærk monolog af titelrolleindehaveren Casper Crump. Her rammes Richard III af sin samvittighed. Den afslutning var det hele værd.

Mens vi så ham gå i opløsning på den runde scene, kunne jeg ikke lade være med at tænke på det ovale værelse. Tænk, hvis den tykhudede amerikanske præsident pludselig på samme måde fik et anfald af samvittighed og menneskelighed.

Mens vi stadig venter på Trump’s menneskelighed, kan det anbefales af bruge en aften i selskab med HamletScenens Richard III. Den spiller frem til 23. august. Godt at vide, at Holger Danske sidder på lur i Kronborgs kasematter.

Om Richard III – Shakespeare Festival på Kronborg Slot 2019

 Richard III Casper Crump
 Lady Anne + First murderer + Richmond Rikke Lylloff
 The Duchess Anne-Lise Gabold
Brakenbury + Ratcliffe + MessengerJakob Femerling
 Clarence + Catesby +Tyrrell Mads Knarreborg
 Hastings Gerard McDermott
 Buckingham Keith Dunphy
Queen ElizabethJean St Clair
King Edward IV, 2. Murderer, Bishop Ely, London Mayor Tony Bell
 Prince Edward Oscar Gries-Bourgouin
Richard, Duke of YorkBenamy Shore-Heltoft

Produktion:

Forfatter: William Shakespeare

Instruktør: Lars Romann Engel

Scenograf: Catia Hauberg Engel

Musik: Mike Sheridan

Dramaturg: Nila Parly

Producent: HamletScenen

Støttet af: Elsass Fonden, Beckett-Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden.

Om Shakespeare Festival

HamletScenen er Helsingør Kommunes egnsteater, som bl.a. hvert år i august står bag Shakespeare Festival på Kronborg Slot.

Siden 2008 har instruktør Lars Romann Engel været direktør og kunstnerisk leder af HamletScenen.

Shakespeare Festival er en fejring af William Shakespeares værker, originalt friluftsteater og et mødested for Shakespeare-entusiaster og andre nysgerrige fra hele verden.

Her kan publikum opleve spektakulære og originale Shakespearefortolkninger, iscenesat og opført af nogle af tidens mest anerkendte teaterkunstnere.

Billetter til årets forestilling er i salg nu og kan købes på www.hamletscenen.dk.

Tysk rockstjerne laver smuk Shakespeare-fest på Kronborg

_OX_8316_Searching for William Foto Bo Nymann.jpg

Christian Friedel og bandet Wood of Birnam viser, at Shakespeares ord kan løftes ind i vores tid som de smukkeste pop- og rocktekster med plads til både kærlighed og vanvid. Foto: Bo Nymann for HamletScenen.

Christian Friedel er et af Tysklands store unge navne – både som skuespiller og som sanger. I denne uge er han og bandet Woods of Birnam tilbage i Helsingør med teaterkoncerten ”Searching for William” – en jagt, hvor William Shakespeares ord endnu en gang viser sig fra en ny side – som smukke pop- og rocktekster. Og endnu en gang holder de – ordene.

Unge helsingoranere burde – som da Jude Law stod på scenen – strømme til denne forestilling, der fortolker Shakespeare helt tæt på den tid og den verden, som de kender og lever i. Hvis bare man kunne overbevise dem om den store oplevelse, de kunne få…

_OS_0138_Searching for William Foto Bo Nymann.jpg

Teaterkoncerten Searching for William er et mashup mellem en teaterforestilling og en koncert, der viser, at Shakespeare også i 2018 er både forførende og aktuel. Foto: Bo Nymann for HamletScenen.

Friedel er som sagt tilbage på Kronborg, hvor han i 2016 spillede Hamlet i en potent og ungdommelig opsætning, hvor musikken også spillede en stor rolle. Denne gang har han dog i endnu højere grad hovedrollen – for vi møder ham ikke blot som Hamlet denne gang. Bakket musikalsk op af sit band giver han også stemme og liv til Macbeth, Shakespeares skotske magtliderlige tyran af en konge, og som Puk, den lumske drilleånd i en Skærsommernatsdrøm. Endelig betager Friedel os med sin utrolige sangstemme i fortolkninger af Shakespeares vidunderlige kærlighedssonetter. Shakespeare som stadionrock – hvem skulle have troet det…

Forestillingen er på en gang elitær og helt nede på jorden. Man både griner, græder og røres. Aftenen endte da også med stående ovationer til Christian Friedel og bandet, der takkede for at være tilbage på Kronborg og kvitterede med et ekstranummer, der gjorde den skønne sommernat endnu skønnere. En virkelig happy ending på en forestillling, hvor alle følelser havde været i spil.

Christian Friedel er født i det tidligere Østtyskland, hvor Olsen-Banden var kult, da han voksede op. Det fornægtede sig da heller ikke i forestillingen. Men hvordan Olsen-Banden bliver blandet ind i en tysk Shakespare-teaterkoncert, ja, det må man altså ind på Kronborg i denne uge for at få opklaret.

_OS_0171_Searching for William Foto Bo Nymann.jpg

Så smuk tager Kronborg sig ud for publikum til teaterkoncerten Searching for William, som spiller i denne uge. Foto: Bo Nymann for HamletScenen.

Ros til HamletScenen for endnu en gang at have bragt en blændende flot fortolkning af Shakespeare til Kronborg. Jeg håber, som nævnt, at ikke mindst de unge er opmærksomme på, at selv om der er Smukfest i Skanderborg i disse dage, så er der altså også en meget smuk fest, som de ikke bør gå glip af, på Kronborg.

_OX_8097_Searching for William Foto Bo Nymann.jpg

Christian Friedel er en af Tysklands største unge kunstnere. Med sin imponerende stemme styrer han forestillingen. Foto: Bo Nymann for HamletScenen.

Læs alt om Shakespeare Festivalen her og køb billetter online:

Shakespeare Festival – HamletScenen

 

Læs også:

Kinesisk Hamlet er tilbage ”Jackie Chan-style”

Shakespeare under åben himmel for 10. gang

 

Kinesisk Hamlet er tilbage ”Jackie Chan-style”

Hamlet-The-revenge-of-prince-zi-dan-promo-hamlet-foto-Shanghai Jingju Theatre Company

Fu Xiru er tilbage som den kinesiske Hamlet – første gang han spillede rollen på Kronborg var i 2005! Foto: HamletScenen.

The Shanghai Peking Opera Company er tilbage på Kronborg. Og hvilket gensyn! ”Prinsens hævn” er en Hamlet-forestilling, som i 2005 blev produceret specifikt til Kronborg Slot. Den gang spillede en ung Fu Xiru den krævende rolle som den unge prins Zi Dan (Hamlet). Han har siden turneret verden rundt med rollen. Det var derfor helt utroligt, at han onsdag aften vendte tilbage til stedet, hvor det hele startede, i den samme rolle – uden årene på nogen måde havde mærket ham.

Peking Opera er en teaterform, der kombinerer fire dramatiske virkemidler – sang, recitation, dans og kampkunst. Alle skuespillere i stykket skal kunne beherske alle fire kunstarter lige godt. Det opleves tydeligt hos Fu Xiru, der demonstrerer alle kundskaber, ikke mindst inden for kampkunst eller martial arts. Man kunne kalde ham Shakespeares svar på Jackie Chan.

Det siger noget om den disciplin Fu Xiru og resten af kompagniet har, at Fu Xiru kan komme tilbage 13 år efter den første premiere uden at man kunne se, at tiden er gået. Jeg har været tilbage og se på Arne Magnussen gamle billeder fra premieren i 2005, som er med i bogen ”Shakespeare at Hamlet’s Castle” – og de kunne rent faktisk være taget i går, bortset fra at forestillingen den gang blev opført i slotsgården, mens den i år er flyttet ud på HamletsScenens nye udendørsscene henover voldgraven og med Kronborg Slot som bagtæppe.

Prinsens Hævn er en betagende smuk forestilling, der med peking operaens enkle, men stærke virkemidler, fortæller historien om den unge prins, der vil hævne sin faders mord. Her knap så tvivlende, som i de fleste andre opførelser.

Som i en klassisk pantomime bygges dramaet efter Peking Operaens regler op omkring en række faste rolletyper. Zi Dan (Hamlet) er er en elskerrolle med kampkunst. Han bærer fire flag på ryggen som symbol på hans status som hærfører. Young Shu (Claudius), er skurken – angivet med den hvide ansigtsmaling – som også behersker kampkunst. Kvinderne i denne udgave af Hamlet, Yin Li (Ophelia) og Jiang Rong (Gertrud) har henholdsvis rollerne som den unge ugifte kvinde og og den magtfulde kvinde. Med lange hvide ærmer, som kvinderne bærer på deres kostumer, udtrykker de med et af Peking Operaens klassiske virkemidler deres indre følelser. Det er sig selv en kunsart at følge.

Yin Fu (Polonius) fremstillles ofte i vestlige forestillinger i en klovnerolle, men er her en gammel mand – dog spillet med en overraskende humor. Han stjæler gang på gang showet – ikke mindst i hans dødsscene, som ikke ligner nogen anden dødsscene, jeg har set. Den skal opleves.

Operaen ledsages af et orkester, der både spiller ledsagemusik og skaber en stærk lydkulisse. Musikerne sidder på scenen under hele forestillingen. Musikken og måden at synge på er aldeles fremmeartet for danske ører, men man suges ind i de eksotiske lydbilleder og den unikke stemmeføring, for man kan følge med i tekster, der hænger over scenen.

Shakespearefestivalen på Kronborg fejrer i år 10-års jubilæum. Siden starten er vores samfund om muligt blevet endnu mere digitaliseret og globaliseret og som mennesker er flertallet af os forbundet i cyberspace. Derfor var det vidunderligt at få besøg af den kinesiske udlægning af Hamlet på Kronborg – virkelige mennesker på en virkelig scene på et virkeligt slot. Vi blev med direktøren for HamletScenen Lars Romann Engels ord fra programmet mindet om nødvendigheden af at anerkende at menneskets krop og sind kan være i verden på mangfoldige måder og om at hylde diversiteten i verden.

Det lykkedes på Shakespeare Festivalen onsdag aften – og publikum kvitterede med stående ovationer. Jeg giver forestillingen min bedste anbefaling. Prinsens Hævn spiller på Kronborg Slot hver aften frem til 5. august 2018. Shakespeare Festivalen fortsætter med to teaterkoncerter, “Searching for William” og “Shakespeare in Concert” frem til og med 17. august 2018.

Hamlet-The-revenge-of-prince-zi-dan-forestillingsfoto-foto-Shanghai Jingju Theatre Company

Peking Opera er en kinesisk teaterform, hvor der indgår både recitation, sang, kampkunst og dans. Her ses Zi Dan (Hamlet) og manden han ønsker at hævne sig på, Young Shu (Claudius). Foto: HamletScenen.

Læs alt om Shakespeare Festival på Kronborg Slot og køb billetter online her:

HamletScenen – Teateroplevelser under åben himmel!

 

Læs også:

Shakespeare under åben himmel for 10. gang

Shakespeare under åben himmel for 10. gang

Scene-Shakespeare-Festival-foto-Kristian-Granquist.jpg

HamletScenens nye friluftsscene med Kronborg som det smukkeste bagtæppe. Foto: HamletScenen.

I år er det 10. gang Shakespeare Festival leverer friluftsteater på Kronborg Slot. Under Lars Romann Engels visionære ledelse har festivalen stille og roligt placeret sig om en af verdens førende Shakespeare-festivaler, som trækker rejsende til fra hele verden.

OBS! HAMLETSCENEN TILBYDER HORNBÆKBLOGGENS LÆSERE RABAT PÅ ÅRETS BILLETTER FREM TIL 1. AUGUST – SE NEDERST I TEKSTEN.

Kendetegnende for Shakespeare Festival er at forestillingerne er altid iscenesat og opført af nogle af tidens mest anerkendte teaterkunstnere og kompagnier. I mange år var scenen henlagt til slotsgården, men nu bygges der en scene henover voldgraven og Kronborg kommer på den måde til at stå som et smukt bagtæppe. For os, der har været så heldige at være med, kan vi i år håbe på at sidde der på rækkerne på lune sommeraftener – men uanset vejret, har hver forestilling skabt en unik blanding af kunst, kultur, stjernernes blinken og mågerne skrig.

Også i år kommer forestillingerne til Helsingør fra den store verden.

1.-5. August 2018: Hamlet – the revenge of Prince Zi Dan.

Hamlet-The-revenge-of-prince-zi-dan-promo-hamlet-foto-Shanghai Jingju Theatre Company.JPG

I 2005 producerede The Shanghai Peking Opera en fantastisk Hamlet-forestilling specifikt til Kronborg Slot – nu vender kompagniet tilbage med akrobatiske stunts, fin komik og pragtfulde silkekostumer. Foto: HamletScenen.

I 2005 producerede The Shanghai Peking Opera Company en Hamlet-forestilling specifikt til Kronborg Slot. Billetterne blev revet væk. Til sommer er forestillingen tilbage under åben himmel på Shakespeare Festival.

Med akrobatiske stunts og fin komik udfolder Shakespeares Hamlet sig gennem kinesisk sang, tale, mime, dans og akrobatik med skuespillere klædt i pragtfulde silkekostumer og dramatiske ansigtsmasker. Glem alt om befamlende psykologi og betvivlede fabuleringer, her er dramaet råt og usødet. ”Hvorfor” er taget ud af ligningen.

Store fortællinger har ingen kulturelle grænser, og det bevises her i en moderne og modig forestilling fra det anerkendte Shanghai Peking Opera Company, som hvert år spiller mere end 300 forestillinger verden over.

En absolut unik og sjælden mulighed for at opleve den kinesiske Peking Opera-tradition i Danmark under åben himmel på Kronborg Slot.

Forestillingen opføres på kinesisk men vil blive ”overtekstet” på dansk og engelsk. Anbefales fra 12 år og opefter.

8.-12. august 2018: Searching for William – en teaterkoncert

SearchingForWilliam_2017_WoodsOfBirnam_c_SF_Foto_MarcoBorrelli.jpg

Folk har stået i ko for at få billetter til denne forførende teaterkoncert med Woods of Birnam. Foto: HamletScenen.

Med den anmelderroste skuespiller og sanger Christian Friedel i front har bandet Woods of Birnam spillet for udsolgte sale med denne teaterkoncert. En stærk, visuel og poetisk forestilling.

Woods of Birnam beviser overlegent i et mash-up mellem teaterforestilling og koncert, at William Shakespeare stadig er både forførende og aktuel.

Visuals, lys, lyd og film kombineres i en stærk og sansende fortælling, der er alt andet end klassisk teater. Du inviteres ind i en forunderlig verden mellem drøm og virkelighed, en verden der undersøger og udfordrer essensen af Shakespeares flere hundrede år gamle tekster.

Kom, se og hør Woods of Birnam udfolde deres underfulde univers under åben himmel på Kronborg Slot og glæd dig til mødet med den tvivlende Hamlet, den magtliderlige Macbeth og den lumske drilleånd Puck fra ”En Skærsommernatsdrøm”.

Forestillingen opføres op engelsk og tysk og kan følges med danske og engelske undertekster. Anbefales fra 12 år og opefter.

15.-17. august 2018: Shakespeare in concert – en teaterkoncert

Elias-Faingerch-foto-Johannes-Untch-Shakespeare-in-concert-2018

Trombonist Elias Faingerch tog i 2016 Shakespeare Festival med storm. Nu er han tilbage og får musikalsk og kunstnerisk selskab. Foto: Johannes Untch.

Vær med til en magisk aften, hvor musikere, sangere og balletdansere går legende til værks og tager utraditionelle metoder i brug, når de mødes under åben himmel HamletScenens egenproduktion Shakespeare in Concert på Kronborg Slot instrueret af Lars Romann Engel, HamletScenens direktør og festilvalens leder.

Den nyklassicistiske, normbrydende trombonist og komponist Elias Faingersh tog publikum med storm, da han i 2016 gæstede Shakespeare Festival. Nu vender han tilbage og får denne gang musikalsk og kunstnerisk selskab af messingorkesteret DANIA Brass Ensemble: en gruppe unikke og anmelderroste musikere, som har komponeret deres eget materiale og fortolker andres værker med finesse. På scenen har de inviteret percussionist Jonathan Jakshøj, som skaber kant og opløfter kompositionerne til et andet niveau.

Solodanserinde Susanne Grinder og Solodanser Jon Axel Fransson fra Den Kongelige Ballet har begge et imponerende C.V. og har danset i sublime og følelsesmæssige forestillinger over hele verden. De går sammen i dette års koncert akkompagneret af DANIA Brass Ensemble samt Victor Sørensen og Jean-Hee Lee, som begge er ekstraordinære og prisvindende violinister.

En af verdens få tenorer/haute-contre, Valdemar Villadsen, vil med sin skønne stemme forkæle publikum til det ypperste. Han formår at være på én gang rørende, overraskende, stærk og følsom og synger med en skønhed, som skal opleves.

Tatiana Andersen Camre har skabt smukke kostumer inspireret af motiver fra Kronborg Slot, hovedsageligt med inspiration fra fortællinger fra og omkring dette historiske sted.

Sammen udforsker de William Shakespeares fabelagtige univers og giver vanens magt kamp til stregen!

Forestillingen opføres på engelsk. Anbefales fra 12 år og opefter.

Shakespeare intro hver aften kl. 19.15 – inden forestilling: Shakespeare was here

swh-image-1920x1080-small-1 2

Shakespeareforskeren Harrison Stratford spillet af Adam Brix introducerer publikum til Shakespeare før aftenens forestilling. Foto: HamletScenen.

Hver aften inden forestillingen byder HamletScenen velkommen til en Shakespeare intro. Et underholdende og bemærkelsesværdigt galleri af internationale Shakespeareeksperter, som alle spilles af én og samme skuespiller. Et usædvanligt one-man-show om en usædvanlig historie, som for altid vil knytte Shakespeare, Hamlet og Kronborg Slot sammen i ét af verdens største mysterier.

Harrison Stratford, en karakteristisk engelsk Shakespeareforsker, spillet af Adam Brix. Stratford har igennem de sidste to årtier utrætteligt ledt med lys og lygte efter en helt bestemt mursten på Kronborg Slot. En mursten med en særlig håndskreven inskription: Shakespeare was here.

Hans eneste ledetråd og bevis på dens eksistens er et gammelt sort-hvidt fotografi, som han har arvet fra sin oldemor, som besøgte Helsingør med sin familie tilbage i 1890. En mursten, hvis mulige fund vil føre til det definitive bevis for, at William Shakespeare har besøgt Kronborg Slot dengang på Kong Frederik 2’s tid og derfor har fået kendskab til det danske kongehus og har hørt Saxos historie om den hævngerrige vikingeprins Amled. Ved et årligt Shakespearesymposium inviterer Harrison Stratford særligt udvalgte forskere fra hele verden til Kronborg Slot. Her får de lejlighed til at bidrage med nye og interessante vinkler, som underbygger hans egen teori om, at Shakespeare ’really’ was here.

Forestillingen er på engelsk. Anbefales fra 12 år og opefter.

KOM OG OPLEV DETTE SHAKESPEARE ONE-MAN SHOW INDEN AFTENENS PRIMÆRE FORESTILLING – OBS!! det er ikke muligt at købe billetter udelukkende til Shakespeare Was Here.

SUPER TILBUD TIL HORNBÆKBLOGGENS LÆSERE:

 Shakespeare Festival er glade for at kunne tilbyde jer 40 kroners rabat på billetter. A billetter koster 370 kr. og B billetter koster 270 kr. Helt særligt byder vi på et glas øl eller vin i teaterbaren til en værdi af 50 kr. 

(Samlet besparelse 90 kr.) Tilbuddet gælder frem til d. 1. August kl. 16.00, så skynd dig at købe dine billetter. 

Shakespeare Festival er teater under åben himmel på Kronborg Slot, og igen i år er det et spændende program med kunstnere fra hele verden. Vælg mellem tre forestillinger. 

Læs mere om de forskellige forestillinger nedenfor, og book dine billetter via dette link. 

 

Fremragende russisk Shakespeare-fortolkning rammer Putin i solar plexus

HamletScenen præsentererMEASURE FOR MEASURE - Lige for lige
Kronborg Slot

Measure for Measure på Kronborg Slot. Se den. Foto: Bo Nyemann/HamletScenen.

Mandag aften. Slotgården på Kronborg Slot. Russiske skuespillere fra Pushkin Theatre i Moskva opfører i samarbejde med engelske Cheek by Jowl Shakespeares sorte komedie “Measure for Measure” (på dansk “Lige for Lige”). Stykket er skrevet i 1603 eller 1604 i England. Men hovedpersonen ligner i skræmmende grad den russiske præsident Vladimir Putin og “handlingen tegner et chokerende aktuelt portræt af det moderne Rusland, uden at historien forrådes et sekund”, for nu at citere Jyllands-Postens anmeldelse. Undertegnede har også kun ros til overs for forestillingen, som desværre måtte afbrydes i 2. akt på grund af regn.

Torsdag morgen. Rundstykker fra Bagt. Kaffe fra kanden. Politiken. 1. sektion. Side 8. Overskrift: “Putin skruer bissen på – både over for sine fjender og venner”. Minds 25 borgmestre rundt om i Rusland er blevet forhørt af politiet, arresteret eller fængslet, står der i artiklen. Kreml er ved at om ikke forandre den sociale kontrakt med eliterne, så i hvert fald ‘redigere’ den., lyder det fra ruslandskenderen, professor Mark Galeotti, New York University.

Shakespeares 400 år gamle stykke sætter begreberne refærdighed og barmhjertighed på spidsen og viser, at magtens dilemmaer er tidløse. I Measure for Measure er det Hertugen af Wien, der ønsker lov og moral tilbage i byen. Han vil dog ikke selv fremstå som tyran og overlader derfor oprydningsopgaven til sin stedfortræder Angelo. Opgaven skal løses, mens Hertugen selv er bortrejst, men forklædt vender tilbage til byen for at se, hvordan Angelo forvalter sine beføjelser.

De russiske skuespiller leverer historien i en nutidig ramme, hvor enhver moskovit vil føle sig hjemme, og stykkets begivenhedsrige forløb leveres med engelsk elegance og Putinsk råstyrke. Det er en mørk og barsk komedie, hvor man bliver kørt gennem hele følelsesregistret. Det er kort sagt en fremragende fortolkning, der iscenesat af den meget respekterede Shakespeare-instruktør Declan Donnellan, rammer Rusland og dets ledere lige i solar plexus. Selv ikke regnen kunne ødelægge denne store teateroplevelse.

Measure for Measure spiller også lørdag og søndag. For alle som interesserer sig bare lidt for verden uden for Hornbæk, giver dette stykke en teateroplevelse af de helt store.

 

Men der bliver mange gode grunde til at se teater på Kronborg de kommende uger. I anledning af verdensmarkeringen af 400-året for Shakespeares død, fejrer HamletScenen samtidig 200-året for verdens ældste Shakespeare-tradition på Hamlets Slot. Derfor udvider HamletScenen den traditionelle Shakespeare Festival til de første tre uger i august og præsenterer det største program i festivalens historie. Frem til den 21. august fyldes slotsgården derfor med teater, opera, musik, dans og film i de historiske rammer under åben himmel.

Læs mere  om HamletScenens Shakespeare Festival og køb billetter online her

 

Program for Shakespeare Festival at Hamlets Castle 2016:

Measure for Measure

Cheek by Jowl and Pushkin Theatre

HamletScenen præsentererMEASURE FOR MEASURE - Lige for lige
Kronborg Slot

Foto: Bo Nyemann/HamletScenen.

1.-3. august og 5.-7. august kl. 20

 

Giulio Cesare

Societas Raffello Sanzio

giulio_cesare__credit_guido_mencari_print

Foto: Guido Mencari

I samarbejde med Passage Festival og Gribskov Teater – Spillested: Rudolph Tegners Museum

4. august

 

Hamlet: Who’s there?

Flute Theatre

10-6-16-hamlet-c-comedias-foto-andrc3a9s-de-gabriel-27-1024x683

Foto: Andrés de Gabriel

8.-9. august kl. 20

 

The Two Gentlemen of Verona

Shakespeare’s Globe

The Two Gentlemen of Verona

Foto: Gary Carlton.

10.-14. august kl. 20.

 

Hamlet/ Laurence Olivier

Open Air Cinema

Hamlet1948
réal : Laurence Olivier
Laurence Olivier 

Collecti

Foto: Ranks.

15. august kl. 21

 

Hamlet in Absentia

Nordic Opera

Sibylle Glosted

Foto: Erik L. Underbjerg.

16.-20. august kl. 20.

 

Shakespeare in Concert

Musik, kor og international ballet

shakespeareinconcert_frans_rasmussen

Foto: Jacob Christian Hansen.

21. august kl. 20.

Læs alt om HamletScenens Shakespeare Festival at Hamlets Castle og køb billetter  her

 

 

 

 

Shakespeare for beginners: Romeo is a spade. Juliet is a broom

Actor and puppeteer Finn Rye brings Romeo and Juliet to life in Kronborgs Castle this summer. Photo: HamletScenen

Actor and puppeteer Finn Rye brings Romeo and Juliet to life  in Kronborgs Castle this summer. The world class performance can be enjoyed by all children aged 6-100+. Photo: HamletScenen

Romeo is a spade. Julie is a broom. Quite literally.

The spade and the broom is the starting point for HamletScenen’s new interpretation of the most famous love triangle in the history of the world. The story is being told once again at Kronborg Castle in Elsinore, Denmar. This time as an unconventional, but deeply fascinating puppet theater for children aged 6 to 100 + years.

I thouroughly enjoyed the performance.. Even better was that my companions, Thea and Conrad, both 6 years, thought it was really really good!

They were both (for a rare once) sitting quietly for the 30 minutes as they watched the performance and actor Finn Rye and his puppets. So excited were they that they did not say one word.

Normally I write only about Hornbæk, but this production of Romeo and Juiliet is so beautiful that it also deserves to be part of the summer in our lovely city. Kronborg and Elsinore is just 12 kilometers awas – a beautiful bike ride along the Northern Sealand coast line.

Without words, actor, mime and puppeteer Finn Rye tells the dramatic story of the two young lovers’ affair through a variety of garden tools. No language barriers here if you are not from Denmark. The audience laugh, feel in love and is almost about to cry when the tragedy reaches its end and the last garden tool exhales.

High praise for Jacques S. Matthiessen, who have thrown himself into the mindless task of translating and staging one of Shakespeare’s most famous and wordy performances into a 30-minute wordless puppet performance. Also great credit to Rolf Soeborg Hansen, who has created the scenography and puppets.

Words are missing, but in turn the music plays an important role. And with the composer Fredrik Lundin’s magical universe of sound, one is never in doubt about where we are in the story.

The show is staged in HamletScenen or Shakespeare at Hamlets Castle’s  new annexe theater, located on Kronborg’s  Helsingborg Ravelinen. You find it by going through the castle’s courtyard. Helsingborg Ravelinen makes a stunning backdrop surrounded by Kronborg, the waves and seagulls in the background and green grass under your feet. Nowhere else in the world can children get a great theater experience like this.

Thea and Conrad wanted all their friends to come and see Romeo and Juliet. The recommendation is hereby passed on.p

You have to buy tickets for Romeo and Juliet. The playing period is June 29 through July 21 2013. The show plays every weekday. 13 – except Friday.

Tickets for today’s show sold from Kronborg Castle’s ticket office. You can also buy tickets in advance at www.billetten.dk

Read more about HamletScenen/ Shakespear at Hamlets Castle here

Shakespeare for begyndere: Romeo er en spade, Julie er en kost

Dukkefører, skuespiller og mimiker Finn Rye spiller går i sin have med sine redskaber - og pludselig udspiller historiens største kærlighedsdrama sig. Foto: HamletScenen.

Dukkefører, skuespiller og mimiker Finn Rye går i sin have med sine redskaber – og pludselig udspiller historiens største kærlighedsdrama sig. Foto: HamletScenen.

Romeo er en spade. Julie er en kost. Sådan helt bogstaveligt talt. Det er udgangspunktet, for HamletScenens nye fortolkning af verdenshistoriens mest berømte kærlighedsdrama, der for tiden opføres på Kronborg som et utraditionelt, men dybt fascinerende dukketeater for børn i alderen 6-100+ år.

Jeg var meget betaget. Næsten bedre endnu var det, at mine ledsagere Thea og Conrad, begge 6 år, syntes det var rigtigt godt!

De sad begge (for en sjælden gangs skyld) musestille i samtlige de 30 minutter forestillingen varer og betragtede skuespilleren og mimikeren Finn Rye og hans dukker. Så optagede var de af forestillingen.

Normalt skriver jeg kun om Hornbæk, men denne forestilling er så skøn, at den også fortjener at være en del af sommerferien i vores dejlige by.

Uden ord giver skuespiller, mimiker og dukkefører Finn Rye den store fortælling om de to unge elskende nyt liv gennem en række haveredskaber. Ingen sprogbarrierer her, hvis man er fra det store udland. Vi ler, vi føler forelskelsen og vi er næsten ved at græde, da tragedien når sin slutning og det sidste haveredskab udånder.

Stor ros til Jacques S. Matthiessen, der har kastet sig ud i den hovedløse opgave at omsætte og iscenesætte en af Shakespeare’s mest kendte og ordrige forestillinger til en 30 minutters ordløs dukkeforestilling, som man tror på. Også stor ros til Rolf Søborg Hansen, som har skabt scenografien og dukkerne.

Mangler ordene, spiller musikken til gengæld en vigtig rolle. Og med komponisten Fredrik Lundins magiske lydunivers, er man aldrig i tvivl om, hvor vi er i fortællingen.

Forestillingen spilles i HamletScenens nye anneks scene, der er stillet op ude på Helsingborg Ravelinen. Man kommer derned gennem slottets gård. Her åbner sig en fantastisk kulisse omgivet af Kronborg, havets brusen og mågeskrig i baggrunden og grønt græs under fødderne. Intet andet sted i verden kan børn få en stor teateroplevelse som denne.

Thea og Conrad syntes, at alle deres venner skulle tage ind og se det. Anbefalingen er hermed givet videre.

Man skal købe billetter til Romeo og Julie.

Tre onsdage i juli er det dog også muligt at opleve forestillingen gratis, når HamletScenen og Biblioteket på Kulturværftet inviterer børn i alderen 8-12 år til dukketeater-workshop i tidsrummet kl. 10-13.30.

Først laver børnene deres egne dukker på Kulturværftet, derefter ledsages de til Kronborg Slot, hvor de får lov at se Romeo og Julie.

Underviserne på workshoppen er Josephine Marqvart Lundgren og Ulrikke Gercke. Sidstnævnte er blandt andet en af forfatterne bag bogen Årstider med børn – Eventyrlige ideer for børn og voksne. En inspirationsbog med madopskrifter og ideer til legetøj, man selv kan fremstille.

Praktisk information:

Dukketeater-workshoppen afholdes onsdag den 3. juli, 10. juli og 17. juli. Arrangementerne er gratis og for børn i alderen 8-12 år, men tilmelding er nødvendig ved personlig henvendelse i børnebiblioteket eller på telefon 49 28 36 60. Der er begrænset antal pladser. Madpakker medbringes og dagen afsluttes på Kronborg Slot ved Kronborgs billetsalg.

Skal man købe billet er HamletScenens dukkeforestilling Romeo og Julie for alle over 6 år. Dansk og udenlandsk publikum kan se forestillingen sammen, da den er ordløs. Spilleperioden er 29. juni til 21. juli 2013. Forestillingen spiller alle hverdage kl. 13 – undtagen fredag.

Løssalgsbilletter til dagens forestilling sælges fra Kronborgs billetkontor.

Man kan købe billetter i forsalg på www.billetten.dk eller på telefon 70 20 20 96

Læs mere om HamletScenens program her

Tre onsdage i juli kan børn i alderen 8-12 år mødes til gratis oplevelser og få en inspirerende, sjov og underholdende dag sammen og opleve Shakespeare som dukketeater. Foto: HamletScenen.

Tre onsdage i juli kan børn i alderen 8-12 år mødes til gratis oplevelser og få en inspirerende og sjov dag sammen og opleve Shakespeare som dukketeater. Foto: HamletScenen.

%d bloggers like this: