Hornbæk Blog

Bloggen for alle, der elsker Hornbæk

Tag: lirumlarumleg

HORNBÆKS LIRUM LARUM LEG NOMINERET TIL BØRN I BYEN PRISEN 2015 SOM BEDSTE LEGETØJSBUTIK OG BEDSTE BØRNE-WEBSHOP

Giv Lirum Larum Leg din stemme på nettet. Læs her, hvordan du gør.

IMG_8678

Lirum Larum Legs grundlægger, direktør og mor til fire, Anja Lytzen med lille Alexander hygger på kontoret. Anja fødte Aleksander i marts måned. De håber på din stemme! Foto: Mathilde Andersson.

Hornbæk-virksomheden Lirum Larum Leg, som sælger legetøj, indretning til børneværelset og luksusudstyr på nettet, er blandt de nominerede til ikke færre end to priser på hjemmesiden Børn i Byen. Det drejer sig om henholdvis prisen som Bedste Legetøjsbutik og prisen som Bedste Børne-Webshop.

Børn i Byen Priserne 2015 uddeles til dem, der gør det allerbedst for børnefamilierne. Afstemningen i de 19 kategorier er skudt i gang og stemmer man, deltager man kan man selv vinde lækre præmier.

Lirum Larum Leg har tidligere været nomineret, men nu håber grundlæggeren Anja Lytzen på din stemme, så hun kan vinde. Og du kan være hjælpe hende på vej, for afstemningen er åben for alle.

Det helt særlige ved Børn i byen Prisen er, at det er hele Danmarks børnefamilier, der 100 procent afgør, hvem der vinder. Der kan afgives stemmer via linket nederst på siden her frem til den 15. oktober.

Lirum Larum Leg blev grundlagt i 2006 af hornbækkeren Anja Lytzen. Hun har siden starten haft ambitionen om at blive danskernes foretruke legetøjsbutik. Og at det er lykkedes er blevet dokumenteret ad flere omgange. I 2010 vandt Lirum Larum Leg E-handelsprisen i kategorien ‘små virksomheder’. Samme år blev Anja kåret til Årets Kvindelige Iværksætter. På TrustPilot, som er kundernes anmeldelelser af deres købsoplevelse, ligger Lirum Larum Leg i skrivende stund på 9,8 svarende til ‘Fremragende’.

Lirum Larum Leg og Anja Lytzen har siden starten altid været i udvikling. For nylig flyttede hun virksomheden til nye og større lokaler i Hornbæk, hvor virksomheden alt efter årstiden beskæftiger mellem 10 og 30 medarbejdere. Flytningen fandt sted kort før hun blev mor til sit barn nummer fire, skønne Alexander, som kom til verden i marts måned. I forvejen havde hun og manden Aksel, Sofie-Emilie på 11, Sebastian på 10 og Leonora på 7. Så selv om de ældste nu er på vej ud af Lirum Larum Legs målgruppe, er der stadig 10 år til den yngste kommer dertil. På den måde vil Anja i mange år frem holde sig i øjenhøjde med kunderne og deres behov.

“Vi er glade og stolte over at være blevet nomineret. Det viser, at vores fokus på service og et sortiment ud over det sædvanlige betyder noget for kunderne. Jeg håber, at både hornbækkerne og kunderne, som kender os, vil støtte os med deres stemme. Det vil betyde meget for mig,” siger Anja Lytzen.

Hun sidder smilende og mild midt i hovedkvarterets hyggelige mødelokale med Alexander på armen. Hun er på deltids-orlov. Med hjælp fra sine forældre, får hun tid til at arbejde et par dage om ugen. Selv om solen står højt på himlen og temperaturen nærmer sig 25 grader denne dag, så er det alligevel julehandlen, Anja i øjeblikket arbejder med.

Vinder Lirum Larum Leg, vil Anja Lytzen senere på året få prisen overrakt ved et stort prisoverrækkelsesshow i Glyptoteket i København.

pris2015_72__1__medium

FAKTA OM BØRN I BYEN:

  • Børn i byen er danmarks største guide for børnefamilier samlet på en hjemmeside.
  • Børn i Byen har 75.000 unikke brugere om måneden.
  • Sitet blev lanceret i København d. 8. marts 2008 og i Århus d. 26. marts 2010.
  • Børn i byen uddeler hvert år den eftertragtede Børn i byen Pris til byens bedste børneoplevelser

Hvis du mener, at Lirum Larum Leg skal vinde prisen som Årets Bedste Legetøjsbutik og Årets Bedste Børne-Webshop kan du afgive din(e) stemme(r) på hjemmesiden Børn i Byen på disse link:

Bedste legetøjsbutik

Bedste børne-webshop

Hornbæk Bloggen anbefaler at stemme på Lirum Larum Leg:

lirumlarumleg.dk

lirum

Hornbæk satser på hattrick i Klovneløbet

Klovnen Ludo elsker børn og børn elsker hende og hendes gode humør. Lørdag den 14. juni kl. 12 skyder hun for 3. gang Klovneløbet i gang i Hornbæk. Foto: Lotte Lund

Klovnen Ludo elsker børn og børn elsker hende og hendes gode humør. Lørdag den 14. juni kl. 12 skyder hun for 3. gang Klovneløbet i gang i Hornbæk. Foto: Lotte Lund

De to første år Klovneløbet har eksisteret, har Hornbæk været det sted i landet med flest deltagere. Nu er chancen for at gøre det igen, når løbet afvikles den 14. Juni kl. 12. Se hvordan du tilmelder dig længere nede på siden…

Hornbæk satser på hattrick i årets Klovneløb til fordel for Danske Hospitalsklovne, når hospitalsklovnen Ludo for 3. år i træk skyder Klovneløbet i gang den 14. Juni kl. 12 i fritidsklubben PUK på Sauntevej 4. De to foregående år har Hornbæk været det sted ud af de mange byer over hele landet, hvor løbet er blevet afviklet, der har stillet med flest deltagere.

I dag kan man vist roligt kalde løbet for en institution i Hornbæk. Ruten, der er to kilometer lang, går rundt om Hornbæk Sø, og alle kan deltage.

Sidste år stillede i alt knap 400 børn og voksne op. Det løb blev lidt af en folkefest, da mange havde klædt sig ud og investeret i røde klovnenæser. Foruden en masse gode grin og høj puls gav Klovneløbet i Hornbæk desuden et overskud på 18.000 kr., som gik direkte til Danske Hospitalsklovne.

– I alt blev der på landsplan i forbindelse med sidste års løb samlet 100.000 kr. ind. Forhåbentlig bliver tallene endnu højere i år, fordi det vil betyde, at hospitalsklovnene kan besøge endnu flere indlagte børn på børneafdelingerne rundt om i landet, siger Anja Lytzen fra legetøjsbutikken Lirum Larum Leg, der er arrangør af Klovneløbet i Hornbæk.

Anja Lytzen har gennem Lirum Larum Leg i flere år støttet de Danske Hospitalsklovne, ikke bare ved at arrangere Klovneløbet, men også gennem salg klovnenæser samt ved frivilligt at håndtere salg og pakning af Danske Hospitalsklovnes donationskort og merchandiseprodukter. Indtil videre har det blandt andet resulteret i salg af adskillige tusinde klovnenæser af 20 kr. stykket. Det samlede beløb herfra er gået ubeskåret videre til organisationen.

Tilmelding til årets Klovneløb sker på www.klovnelob.dk. Det koster 60 kr. at deltage. De 45 kr. går til De Danske Hospitalsklovne, 5 kr. går til medarrangøren. De sidste 10 kr. går til reklame og administration.

I år vil der være en medalje og en klovnenæse til alle forhåndstilmeldte børn. SuperBrugsen i Hornbæk sponsorerer frugt og juice til deltagerne. Efter løbet vil der være lodtrækning om flotte præmier på startnumrene fra blandt andet modebutikken Codimu, Hornbæk Iskagehus og Lirum Larum Leg. Igen vil der samtidig også være et gavekort på højkant til den institution eller klasse, som har flest deltagere. Sidste år var der tæt konkurrence, så det blev både Fritidsklubben PUK og 1.a fra Hornbæk Skole, der vandt et gavekort på 1.500 kr. til Lirum Larum Leg.

Flere gode kræfter i Hornbæk bakker Anja Lytzen op i afviklingen af Klovneløbet. Blandt andre står Hornbæk-løber Linn Bertram for det praktiske omkring ruten, Lise Fritzbøger står for opvarmningen, byrådsmedlem Jens Bertram er speaker og giver velfortjent ros til alle, der kommer over målstregen.

– Det er skønt at mærke den store lokale opbakning til løbet, både fra deltagerne, de frivillige, som hjælper med at få stablet løbet på benene, og fra sponsorerne. Det er en dejlig måde at være med til at gøre en forskel. Og hospitalsklovnene er noget helt specielt. Med humor og fantasi øger de syge børns selvværd og styrker deres evne til at håndtere deres situation bedre, siger Anja Lytzen.

Om Danske Hospitalsklovne:

Danske Hospitalsklovne har siden 2003 eksisteret ud fra grundidéen, at humor letter og fremmer helbredelse. Hvert år sender organisationen mere end 20 hospitalsklovne rundt på danske hospitaler. Foreningen er afhængig af donationer fra privatpersoner, fonde og sponsorer. Bidrag, der ikke er øremærkede – det vil sige doneret til et bestemt formål – er med til at give Danske Hospitalsklovne frihed til at handle der, hvor behovet er størst.

Organisationen er inspireret af lægen Patch Adams, som i 1970’erne gjorde oprør mod den kynisme og manglende menneskelighed han mødte blandt sine lægekolleger. Han fik i stedet stor succes med sine patienter ved at tilføre behandlingen sin egen ’medicin’, der bestod i at lave sjov med patienterne og ved lejlighed at iføre sig den røde klovnenæse. Hans historie er kendt af mange fra filmen ’Patch Adams’ med Robin Williams i hovedrollen som Patch.

Praktisk info:

Tid og Sted: 14. juni 2014, kl. 12 (startnumre udleveres fra kl. 10.30)

Sted: Fritidsklubben PUK, Sauntevej 4, Hornbæk.

Klovnenæser og medaljer til at alle forhåndstilmeldte.

Lodtrækning på startnumrene efter løbet.

Tilmelding på www.klovnelob.dk (Hornbæk)

 

NYT_290

Klovneløbet 2013 satte deltagerrekord i Hornbæk

Her bringes et sjældent foto af forfatteren af denne blog  (i midten) i selskab med Thea i lyserødt (til venstre) og hendes gode veninde Julle (til højre). Privatfoto.

Her bringes et sjældent foto af forfatteren af denne blog (i midten) i selskab med Thea i lyserødt (til venstre) og hendes gode veninde Julle (til højre). Privatfoto.

Knap 400 hornbækkere – mange af dem med klovnenæser – var som deltagere i Klovneløbet lørdag formiddag med til at sætte en positiv rekord. Hornbæk var nemlig det sted, der samlede de fleste deltagere lokalt  i løbet, der blev afholdt over hele Danmark til fordel for De Danske Hospitalsklovne. Hver løber donerede gennem sit løbsgebyr 45 kr. til De Danske Hospitalsklovne.

Det var anden gang Klovneløbet blev afviklet på landsplan og i Hornbæk, hvor initiativtageren var den lokale Anja Lytzen, ejer af Lirumlarumleg.dk, danskernes foretrukne legetøjsbutik på nettet. Det var også  anden gang, at hun fik arrangeret det løb i landet med de fleste deltagere. Sidste år var tallet godt 300.

Klovneløbet i Hornbæk startede og sluttede i gården til PUK på Sauntevej og gik undervejs en tur rundt om Hornbæk Sø. Det var især en stor oplevelse for de mange børn. Efter  uddeling af løbsnumre stod Lise Fritzbøger for fælles opvarmning. Derefter blev løbet skudt i gang af hospitalsklovnen Ludo, der fik alle til at smile og le, ligesom hun gør, når hun opmuntrer syge børn. Og byrådsmedlem Jens Bertram sørgede som arrangementets toast master for, at alle følte sig som vindere, når de blev klappet i mål.

Efter løbet var der goodie bags og forfriskninger og uddeling  af præmier og gevinster, primært sponseret af lokale virksomheder og butikker.

– Det er skønt at mærke den store lokale opbakning til løbet, både fra deltagerne, de frivillige, som har hjulpet med at få stablet løbet på benene, og fra sponsorerne. Det er en dejlig måde at være med til at gøre en forskel. Og hospitalsklovnene er noget helt specielt. Med humor og fantasi øger de syge børns selvværd og styrker deres evne til at håndtere deres situation bedre, siger Anja Lytzen.

Foruden at arrangere Klovneløbet støtter Anja Lytzen De Danske Hospitalsklovne gennem Lirumlarumlegs salg af klovnenæser og en særlig malebog.

De Danske Hospitalsklovne er inspireret af lægen Patch Adams, som i 1970erne gjorde oprør mod den kynisme og manglende menneskelighed, han mødte blandt sine lægekolleger. Han fik i stedet succes med sine patienter ved at tilføre behandlingen sin egen ‘medicin’, der bestod i at lave sjov med patienterne og ved lejlighed at iføre sig den røde klovnenæse. Hans historie er kendt af mange fra filmen Patch Adams med Robin Williams i hovedrollen som Patch.

– Jeg er så taknemmelig. Jeg glæder mig allerede til igen at arrangere Klovneløbet igen til næste år, siger Anja Lytzen.

Læs mere om Danske Hospitalsklovne her

Læs også Stor succes for Klovneløbet i Hornbæk

Læs også Lokale Hornbæk-kendisser støtter Danske Hospitalsklovne i ny malebog

Hospitalsklovnen Ludo var igen med til at gøre Klovneløbet i Hornbæk ekstra festligt. Her ses hun med Thea. Foto: Lotte Lund

Hospitalsklovnen Ludo var igen med til at gøre Klovneløbet i Hornbæk ekstra festligt. Her ses hun med Thea. Foto: Lotte Lund

4. december – husk at handle lokalt – også på nettet

Danske Hospitalsklovnes malebog er en dejlig gave med timevis af hygge. Og så går overskuddet til et godt formål. Her ses grafiker Anne Sofie Obel, guitarist Asger Steenholdt fra Big Fat Snake og Anja Lytzen, grundlægger af Lirumlarumleg, som alle har bidraget til bogens tilblivelse. Foto: Mathilde Andersson.

Danske Hospitalsklovnes malebog er en dejlig gave med timevis af hygge. Og så går overskuddet til et godt formål. Her ses grafiker Anne Sofie Obel, guitarist Asger Steenholdt fra Big Fat Snake og Anja Lytzen, grundlægger af Lirumlarumleg, som alle har bidraget til bogens tilblivelse. Foto: Mathilde Andersson.

Har du fået skrevet ønskeseddel? Har du styr på, hvad alle de andre ønsker sig? Har du overvejet, hvordan du får købt alle de gaver – og hvordan de skal bringes ud til alle de forskellige små hjem? Eller overlader du det hele til julemanden?

Husk julen kræver planlægning og overblik.

Her i huset har vi afleveret juleønskerne, men juleindkøbene er ikke for alvor startet endnu. Jeg tror, det bliver en blanding af indkøb på internettet, aftalte køb på tværs af landsdelene og så indkøb i nogle af Hornbæks glimrende butikker. Det er så vigtigt, at huske at handle lokalt i disse tider. Vores butikker har virkelig brug for vores opbakning!

Du kan også handle lokalt på nettet – i hvert fald gaverne til de mindste, det vil sige op  til 10 år. Jeg tænker naturligvis på Lirumlarumleg.dk.

Hvis du ikke synes, det er så personligt at handle på nettet, så lav en god kop te og tænd et stearinlys ved siden af computeren inden du går i gang. Sæt måske også lidt julemusik på.

I en travl juletid, hvor elektroniske gadgets som smartphones, iPads og bærebare computere, fylder meget på på børnenes ønskesedler, tilbyder Lirumlarumleg.dk, et alternativ, som holder børnene og legen i gang, hvad enten vi taler om fysisk udfoldelse, kreativ udvikling eller bare gode gammeldags rollespil – gerne sammen med de voksne. Tak for det!

En god gaveidé er den malebog, som Lirumlarumleg for nyligt været med til at lancere i samarbejde med Danmarks hospitalsklovne. 37 kendte danskere har bidraget med tegninger og tekster, heriblandt Asger Steenholdt, hornbækker, far og guitarist i Danmarks mest børnerige band, Big Fat Snake. (De 5 medlemmer i bandet har tilsammmen 17 børn!)

Overskuddet går til Danske Hospitalklovnes arbejde. Som en del af sit tætte samarbejde med Danske Hospitalsklovne har grundlæggeren af Lirumlarumleg, Anja Lytzen, også samlet 45.000 kr. ind blandt andet ved salg af klovnenæser. De 20 kr. næsen koster,  går ubeskåret til foreningen. Så det kunne man også overveje at lægge under træet, hvis man vil sikre, at familien får grinet juleaften.

Find inspiration til IKKE- elektroniske julegaver til børnenes gaver på nettet her

Dette er den 4. af forhåbentlig 24 små juleblogs. Det bliver mit lille bidrag til den fælles Hornbæk-jul. I må gerne sende inspiration, som I gerne vil dele – traditioner, opskrifter, julebilleder, bare de har relation til til jul i Hornbæk. Send til lotte.lund@mac.com.

Jeg offentliggør julebloggen på Vores Hornbæk-siden på Facebook. Du kan få den tilsendt direkte til din mail, hvis du trykker på ‘follow’

Lokale Hornbæk-kendisser støtter Danske Hospitalsklovne i ny malebog

Der er stærke Hornbæk-kræfter involveret i Danske Hospitalsklovnes nye malebog. Fra venstre ses grafiker Anne Sofie Obel, Big Fat Snake-guitarist Asger Steenholdt og Anja Lytzen, der står bag Lirumlarumleg.dk, som er danskernes foretrukne legetøjsbutik på nettet. Foto: Mathilde Andersson.

37 kendte danskere og 23 hospitalsklovne har ladet deres fantasi få frit løb i en ny malebog til fordel for Danske Hospitalsklovne. Fra Hornbæk har blandt andre Big Fat Snakes guitarist Asger Steenholdt sammen med sit band bidraget med et tegning af en musikalsk klovn. Af andre kendte Helsingør-navne kan nævnes musikerne Morten Remar og Henrik Launbjerg.

Anja Lytzen fra Hornbæk, der står bag danskernes foretrukne legetøjsbutik på nettet, Lirumlarumleg.dk, har være med til at producere malebogen i samarbejde Danske Hospitalsklovne. Layoutet er lavet af grafiker Anne Sofie Obel, som er selvstændig med sit firma O2 Design og også er kendt som stationsforstanderinde i det kreative fællesskab på Grønnehave Station. Anne Sofie og Anja Lytzen har i de seneste syv år haft et tæt samarbejde omkring Lirumlarumleg.dk. Malebogen er seneste skud på stammen.

Alle er de i malebogen kommet i selskab med blandt andre Laura Drasbæk, Mick Øgendahl, Caroline Fleming, Martin Brygmann, Szhirley og Ibi Støvring, der også har lavet sjove og søde tegninger krydret med eftertænksomme tanker og citater omkring det at være barn.

Det var måske ikke lige i en malebog, man havde forventet at se Big Fat Snake, der netop har udgivet deres nye single Explain, repræsenteret, men den fordom får Asger Steenholdt punkteret på stedet.

– Det var en opgave, vi sagde ja til med det samme. Jeg er selv far til fire, og vi fem bandmedlemmer har tilsammen 17 børn. Foruden musik er børn og familie det vigtigste i vores liv, siger Asger Steenholdt på bandets vegne. Selv er han i øvrigt mindst lige som kendt i blandt den yngste generation i sin hjemby Hornbæk og omegn som guitarist i børnemusikorkestret Sandormene.

Også Anja Lytzen var straks med på ideen, da hun hørte om malebogen fra Danske Hospitalsklovne. Hun har gennem det seneste år aktivt støttet Danske Hospitalsklovne og samlet mere end 45.000 kr. ind til foreningen gennem salg af klovnenæser og afviklingen af Klovneløbet 2012, som samlede flere hundrede børn til et motionsløb i Hornbæk i juni måned. Hun hjælper desuden Danske Hospitalsklovne ved stå for deres webshop.

– Jeg gør det, fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel. Og hospitalsklovnene er noget helt specielt. Med humor og fantasi og nærvær er de med til at gøre børns ophold på hospitalet overkommeligt. De øger børnenes selvværd og styrker deres evne til at håndtere deres situation bedre, siger Anja Lytzen.

Malebogen, der indeholder mange timers hygge for både voksne og børn, store og små, drenge og piger, er oplagt som kalender- eller mandelgave. Den koster 99 kroner.

Den  kan købes på www.lirumlarumleg.dk og www.danskehospitalsklovne.dk samt hos udvalgte boghandlere.

 

Om Danske Hospitalsklovne:

Danske Hospitalsklovne har siden 2003 eksisteret ud fra grundidéen, at humor letter og fremmer helbredelse. Hvert år sender organisationen mere end 20 hospitalsklovne rundt på danske hospitaler. Danske Hospitalsklovne er ansvarlig for uddannelsen af hospitalsklovne. Foreningen er afhængig af donationer fra private.

Organisationen er inspireret af lægen Patch Adams, som i 1970’erne gjorde oprør mod den kynisme og manglende menneskelighed han mødte blandt sine lægekolleger. Han fik i stedet stor succes med sine patienter ved at tilføre behandlingen sin egen ’medicin’, der bestod i at lave sjov med patienterne og ved lejlighed at iføre sig den røde klovnenæse. Hans historie er kendt af mange fra filmen ’Patch Adams’ med Robin Williams i hovedrollen som Patch.

Kilde: Danske Hospitalsklovne

 

’Musik kan gøre mig glad. Musik kan gøre mig ked af det. Når jeg hører en sang, der gør mig ked af det, spiller jeg den nogle gange om og om igen. For jeg ved, at efter ked-af-det-heden kommer det glade tilbage til mig. Så danser jeg og skråler med i vilden sky.’ Citat: Asger Steenholdt, guitarist i Big Fat Snake, Danske Hospitalsklovnes Malebog

‘En ven er en gave, du giver dig selv.’ Citat: Anja Lytzen, direktør, Lirumlarumleg.dk, Danske Hospitalsklovnes Malebog.

Stor succes for Klovneløbet i Hornbæk

303 hornbækkere løb, grinede og samlede over 14.000 kr. ind til Danske Hospitalsklovne. Her ses Thea med hospitalsklovnen Ludo, som gjorde dagen festlig for alle og som også skød løbet i gang. Foto: Lotte Lund.

Med 303 betalende deltagere og 98 solgte klovnenæser samlede det første Klovneløb i Hornbæk lørdag formiddag over 14.000 kroner ind til Danske Hospitalsklovne. Ud over de mange løbere med klovnenæser blev dagen gjort ekstra festlig af den søde hospitalsklovn Ludo, som skød løbet i gang i gården foran ungdomsklubben PUK og heppede på løberne ude på ruten rundt om Hornbæk Sø.

Der blev afviklet løb i 12 byer over hele Danmark, så det var en flot præstation at klovneløbet i Hornbæk blev det med størst tilslutning.

– Vi er overraskede og yderst taknemmelige over den kæmpe tilslutning som Klovneløbet i Hornbæk fik i lørdags. Og der er ingen tvivl om, at Hornbæk-virksomheden LirumLarumLeg og holdet omkring dem, er årsagen til at 300 personer troppede op, fik pulsen i vejret og dermed støtter syge børn indlagt på danske hospitaler, siger Kenneth Øhrberg direktør hos Danske Hospitalsklovne. Han var selv  kommet til Hornbæk for med sine egne øjne at se arrangementet og høste af Hornbæks gode erfaringer med den store tilslutning.

Både Kenneth Øhrberg og den lokale medarrangør Anja Lytzen fra netlegetøjsbutikken LirumLarumLeg ser meget gerne, at Klovneløbet bliver en tilbagevendende tradition i flere byer over hele landet.

– Det var dejligt at opleve den store opbakning til løbet, både fra tilmeldte løbere i alle aldre og til afviklingen af arrangementet, siger Anja Lytzen. Hendes forretning har siden december samlet penge ind til Danske Hospitalsklovne gennem salg af klovne næser. Indtil videre har hun på den måde samlet mere end 20.000 kr. ind.

Der blev ikke kåret nogen vinder af løbet, for formålet med løbet var først og fremmest at få en sjov oplevelse med motion. Til gengæld vandt 0.A fra Hornbæk Skole en gavecheck på 1500 kr. fra LirumLarumLeg, fordi de var det hold med flest tilmeldte. Hovedpræmien, et Rockboard, som blev trukket på startnumrene.

Der var goodiebags med legetøj og andet godt til alle. Drikkevarer blev sponsoreret af SuperBrugsen og BuyAid. Undertegenede bidrog med PR og den erfarne Hornbæk-løber Linn Bertram og Kristian Uhd fra Running 26, der arbejder med løbekoncepter, sørgede for, at Klovneløbet blev afviklet professionelt.

Anja Lytzen er klar til at lave et nyt Klovneløb i Hornbæk til næste år. Så håber hun, at endnu flere melder sig til og deler den gode oplevelse.

Om Danske Hospitalsklovne:

Danske Hospitalsklovne har siden 2003 eksisteret ud fra grundidéen, at humor letter og fremmer helbredelse. Hvert år sender organisationen mere end 20 hospitalsklovne rundt på danske hospitaler. Danske Hospitalsklovne er desuden ansvarlige for uddannelsen af hospitalsklovne. Foreningen får ingen offentlig støtte og er dermed afhængig af donationer fra private.

Organisationen er inspireret af lægen Patch Adams, som i 1970’erne gjorde oprør mod den kynisme og manglende menneskelighed han mødte blandt sine lægekolleger. Han fik i stedet stor succes med sine patienter ved at tilføre behandlingen sin egen ’medicin’, der bestod i at lave sjov med patienterne og ved lejlighed at iføre sig den røde klovnenæse. Hans historie er kendt af mange fra filmen ’Patch Adams’ med Robin Williams i hovedrollen som Patch.

 

Klovneløbet kommer til Hornbæk

Den flotte plakat er jo kun blevet endnu flottere, fordi hospitalsklovnen Ludo er med på billedet – og så fordi min elskede Thea sidder der midt i billedet med rose i håret og ligner verdens sødeste klovn – ligesom de andre søde Hornbæk-unger.

 

Det er sundt at grine, det er sundt at motionere og man kan vel også sige, at det er sundt at støtte et godt formål. Det er altså tre ting på en gang, man får ud af det, hvis man tilmelder sig Klovneløbet, der afholdes lørdag den 16. juni kl. 12 i store og små byer landet over. Løbet, der afholdes for at støtte Danske Hospitalsklovne, er i år også kommet til Hornbæk, hvor hospitalsklovnen Ludo vil skyde løbet i gang fra Vestre Stejleplads.

Ruten for Klovneløbet er to kilometer og alle kan deltage. Startnumre udleveres fra Vestre Stejleplads på dagen fra kl. 10.30. Løbet starter efter en let opvarmning. Tilmelding til løbet sker på www.klovnelob.dk

Det koster 50 kr. at deltage. De 40 kr. går til hospitalsklovnene og 5 kr. går til den medarrangerende klub. De sidste 5 kr. går til reklame og administration.

Det er Anja Lytzen fra Lirumlarumleg, der har taget initiativ til at få løbet til Hornbæk. Lirumlarumleg har siden december støttet Danske Hospitalsklovne gennem salg af klovnenæser. Indtil videre har projektet solgt mere end 1000 klovnenæser af 20 kr. stykket, og det samlede beløb er gået ubeskåret videre til Danske Hospitalklovne. Desuden har lokale bakket godt om projektet både som sponsorer, med PR og som plakatophængere.

– Jeg gør det her, fordi hospitalsklovnene gør et fantastisk arbejde. For det andet vil jeg gerne være med til at give børn en god oplevelse med motion. Man må selv vælge om man vil gå, løbe eller hoppe eller køre i barnevogn, siger Anja Lytzen. Hun har fået den erfarne Hornbæk-løber Linn Bertram til at hjælpe sig med at lægge ruten og Kristian Uhd fra Running 26 til at stå for det praktiske.

På landsplan er det løbeklubben Pinen og Plagen, der står for arrangementet.

De første 300, der melder sig til, vil få en goodiebag. Brugsen sponsorerer frugt og juice og BuyAid sponsorerer vand til arrangementet. Efter løbet vil der være lodtrækning om flotte præmier på startnumrene. Hovedpræmien bliver et spritnyt Rockboard, der er spået at blive sommerens helt store dille herhjemme. Rockboard er baseret på et amerikansk patent hvor man ganske enkelt ”rocker” decket op og ned med en fod i hver ende af decket. Derved driver kæden baghjulet fremad.

Man vil også kunne vinde præmier fra Ishuset, Codimu og Lirum Larum Leg. Desuden vil legetøjsfirmaet Bobles etablere et legeområde, hvor børnene kan prøve kræfter med de populære tumledyr, der både udfordrer og styrker motorikken.

Rockboard er baseret på et amerikansk patent hvor man ganske enkelt ”rocker” decket op og ned med en fod i hver ende af decket. Derved driver kæden baghjulet fremad. Man vil også kunne vinde gavekort fra Ishuset og Lirumlarumleg. Desuden vil legetøjsfirmaet Bobles etablere et legeområde, hvor børnene kan prøve kræfter med firmaets tumledyr, der både styrker og udfordrer motorikken.

Anja Lytzen håber at mange vil bakke op om arrangementet, så løbet fremover kan blive en Hornbæk-tradition. Den institution eller skoleklasse, der tilmelder flest under Team, får et gavekort på 1500 kr.

Tilmelding til Klovneløbet – klik her

Jeg har tidligere skrevet om Anja Lytzen og hendes støtte til Danske Hospitalsklovne – læs mere her

 

Fakta om Danske Hospitalsklovne:

Danske Hospitalsklovne har siden 2003 eksisteret ud fra grundidéen, at humor letter og fremmer helbredelse. Hvert år sender organisationen mere end 20 hospitalsklovne rundt på danske hospitaler. Danske Hospitalsklovne er desuden ansvarlige for uddannelsen af hospitalsklovne. Foreningen får ingen offentlig støtte og er dermed afhængig af donationer fra private.

Organisationen er inspireret af lægen Patch Adams, som i 1970’erne gjorde oprør mod den kynisme og manglende menneskelighed han mødte blandt sine lægekolleger. Han fik i stedet stor succes med sine patienter ved at tilføre behandlingen sin egen ’medicin’, der bestod i at lave sjov med patienterne og ved lejlighed at iføre sig den røde klovnenæse. Hans historie er kendt af mange fra filmen ’Patch Adams’ med Robin Williams i hovedrollen som Patch.

Ny sommerbutik med børne- og legetøj i Hornbæk

Med åbningen af sin sommerbutik med børnetøj vil Karina Pociot gerne være med til at udvide handelsmulighederne i Hornbæk. Her ses Karina Pociot med sine to børn Amalie på 4 år og Villads på 3 år. Amalie er en af Theas bedste veninder fra skovbørnehaven. Foto: Mathilde Andersson

Lørdag den 9. juni får Hornbæk endelig en børnetøjsbutik igen. Ganske vist, er den kun åben sommeren over, men det er da en start. Den kommer til at høre til i den lille butik på Havnevej i Hornbæk, skråt over for ishuset.

I butikken vil man kunne finde lækkert økologisk børnetøj samt kendte danske og internationale mærker som Norlie, Poppy Rose, Serendipity, Holly’s, Levi’s og Petit Bateau. Desuden vil butikken have et mindre udvalg af legetøj fra Lirum Larum Leg.

Bag den nye butik står Karina Pociot, der har webshoppen Ansos i Saunte. På Ansos.dk sælger hun de samme lækre mærker og tilbehør til de 0-14 årige.

Da dette jo er en personlig blog, kan jeg da godt røbe, at nogle af Theas yndlingskjoler er fra Ansos, og at Karinas Amalie er en af Theas bedste veninder fra skovbørnehaven.

Inden Karina startede Ansos.dk, syntes hun selv det var svært at finde de gode steder at handle børnetøj – og med tre børn skal der jo bruges en del. Derfor ønsker hun også med denne butik at tilføre lidt mere liv og flere handelsmuligheder til Hornbæk – som det var, da hun voksede op. Tak for det Karina!

Butikken Ansos på Havnevej vil have åbent hele sommeren alle ugens 7 dage. Åbningen bliver lørdag den 9. juni, hvor der vil blive budt på lidt lækkert til butikkens besøgende.

Webshoppen ansos.dk har naturligvis åbent 24 timer i døgnet – klik www.ansos.dk

PS! Flittige læsere vil genkende den aktive Karina og hendes familie, som jeg har skrevet om tidligere. Klik her

Lirum Larum Leg klar til at rykke op i de voksnes rækker

Anja Lytzen og Lirumlarumleg.dk har siden starten i 2006 været blandt danskernes favoritter, når det handler om at handle kvalitetslegetøj på nettet. I 2010 fik hun E-handelsprisen og blev også udnævnt til Årets Kvindelige Iværksætter.

Iværksætter Anja Lytzen har i denne uge fejret seks års uafbrudt fremgang med sin Hornbæk-baserede webbutik Lirum Larum Leg, som for længst er blevet danskernes foretrukne sted at handle legetøj på nettet. Nu, hvor det danske marked er dækket af, kikker hun mod nye markeder. I første omgang har hun øje på de nære markeder i Norden. Anja Lytzen har også ideer til nye forretningsområder, men som den klassiske iværksætterildsjæl hun er, står hun ved en skillevej. Der skal træffes nogle store beslutninger om virksomhedens fremtid, hvis den skal fortsætte med at udvikle sig.

Mange iværksættere når aldrig til det punkt, hvor Anja Lytzen er i dag. Ifølge tal fra Væksthus Hovedstadsregionen, giver en fjerdedel af de selvstændige op efter tre år.

– Når man når så langt som Anja Lytzen er i dag, så er tid til at reflektere over, hvad man så vil og finde ud af, hvad ambitionsniveauet for virksomheden er. Iværksættere, som oplever den succes, som Anja gør, har sjældent fra starten tænkt, at de en dag skulle blive internationale virksomheder med mange ansatte, siger Mette Sandgaard, vækstkonsulent i Væksthus Hovedstadsregionen.

I Væksthusene, som findes rundt om i landet, kan virksomheder få lagt deres vækstplan og gjort udfordringer til muligheder. Anja gik netop til Væksthus Hovedstadsregionen under opbygningen af Lirum Larum Leg havde stor glæde af.

Og Anjas historie startede da ganske rigtigt også med, at hun tænkte en webbutik ville kunne give hende den nødvendige fleksibilitet i hverdagen til, at hun også ville have tid til at være mor til sine nu tre børn. Men allerede fra starten oplevede hun en forrygende vækst, fordi hun satte standarden for kvalitet og god service i nethandel i Danmark. En indsats hun siden er blevet belønnet for med blandt andet E-handelsprisen og prisen som Årets Kvindelige Iværksætter i Danmark.

Hvis virksomheden skal fortsætte sin positive udvikling, vil det kræve, at hun går fra at være den succesfulde iværksætterildsjæl til benhård forretningskvinde. Hun skal med andre ord lade Lirum Larum Leg træde ind i ’de voksnes rækker’.

– Jeg har siden starten oplevet den ene vanvittige udfordring efter den anden. Og det har jo hver gang løst sig. Men virksomheden har nu nået en størrelse, hvor det føles som om, det hele skal tænkes forfra, siger Anja Lytzen.

Hun har stadig hånd i hanke med alt i forbindelse med den daglige drift. Derfor kan hun godt føle, at der for sjældent er tid til at tænke på fremtiden og på udviklingspotentialet i Lirum Larum Leg.

For der er masser af potentiale. Det vurderer Mette Sandgaard.

– Anja har en kæmpe markedsfordel, fordi hun var hurtigere på nethandel end de fleste. Og hun er meget fokuseret og isolerer sig ikke, hvis der er problemer, som hun har brug for hjælp til. Hun forstår, at hun ikke kan stå for alt i forretningen. Og hun har været god til at få hjælp fra de rigtige mennesker. Det er kendetegnet for virksomheder, der vokser. De får koblet de rigtige kompetencer på, siger Mette Sandgaard.

Mette Sandgaard og Væksthus Hovedstadsregionen skal nu hjælpe Anja Lytzen og Lirum Larum Leg med at realisere sit vækstpotentiale. Det betyder, at det skal afklares, hvilke markeder ligger og venter. Hvilke nye medarbejdere skal ansættes. Skal der indsættes en professionel bestyrelse? Skal der en administrerende direktør ind i firmaet, så Anja helt kan koncentrere sig om det, hun måske er bedst til og helst vil, nemlig at udvikle nye produkter?

Der ligger et stort arbejde og venter. Men Anja Lytzen er klar til at indtage verden og kaste sig over nye forretningsområder. Så der er ikke fare for, at Anja kommer til at lide af det, som Mette Sandgaard lidt spørgefuldt kalder ’Audi 5’-syndromet. Altså, det stadie, hvor iværksætteren har fået et komfortabelt liv og ikke længere har ambitionerne om at nå videre.

Anja Lytzen er på vej. Næste stop: Norden.

Læs mere her:

www.lirumlarumleg.dk

%d bloggers like this: