Mød Ilse J og hendes prisvindende beauty brand i Matas

Ilse Jacobsen tog imod prisen som Årets Nye Brand ved Danish Beauty Award sammen med Daniel Lafrenz. Statuetten blev overrakt af Cecilie Lassen og Sarah Grünewald. Foto: Danish Beauty Award.
Ilse Jacobsen tog imod prisen som Årets Nye Brand ved Danish Beauty Award sammen med Daniel Lafrenz.
Statuetten blev overrakt af Cecilie Lassen og Sarah Grünewald. Foto: Danish Beauty Award.

Opråb til alle Ilse-fans i Hornbæk og Omegn.

På tirsdag den 21. oktober kl. 18-19 inviterer Matas i Hornbæk til et personligt møde med Ilse Jacobsen. Ved arrangementet vil Ilse præsentere sin prisvindende spa- og skønhedsserie opkaldt efter hende selv.

Serien vandt prisen som årets nye brand ved Beauty Awards 2014.

Dommerne havde følgende ord med på vejen til vinderen:

Ny nordisk spa-oplevelse lige til at tage med hjem til afslapning af krop og sanser og styrkelse af huden med vitaminrige ekstrakter fra powerplanterne, der gror i Nordsjællands sand, sol og blæst. Gennemtænkt og omfattende hud-, hår- og kropsplejeserie – med more-to-come, håber vi. Lækkerhedsfølelsen er i top fra formler til flakoner og emballager i det enkle nordiske design.

Produkterne, der indgår i Årets Nye Brand Ilse by Ilse Jacobsen, er sammensat med stor fokus på havtorn. Havtorn, som de bær der vokser her i Hornbæk. Havtorn er et bær meget rigt på C-vitamin – faktisk 15 gange så meget som i citron – men også rigt på særlige fedtstoffer, der har en speciel effekt på huden. Det opdagede de danske vikinger allerede for hundreder af år siden, da de smurte deres vejrbidte ansigter og hænder direkte ind i bærrene.

Andre ingredienser som avocado, grøn te og rød solhat har også fundet vej til brandets beautyprodukter. Råvarer, der alle er velkendt for deres effekt både indefra og udefra. Du kan få Ilse by Ilse Jacobsen-produkter til både ansigt, krop og hår.

– Det vigtigste er, at produkterne skal give velvære, appellere til sanserne, samt dufte og føles lækre. Karakteristisk nordisk design, naturlighed samt en lækker æstetisk og sansemæssig oplevelse er hjørnestenene i spa- og skønhedsprodukterne, og med disse produkter kan man tage spa-oplevelsen
med hjem og forkæle sig selv, når man vil, siger Ilse Jacobsen selv.

Samtidig overholder produkterne anbefalingerne fra EU i forhold til indholdsstoffer, og indeholder derfor hverken de 26 særligt allergene stoffer som EU og Miljøstyrelsen advarer imod, parabener, MI (Methylisothiazolinone) og ej heller mikroplastik.

Produktserien er produceret af den velrenommerede danske producent, Dermapharm. Priserne for spa- og skønhedsprodukterne ligger fra 155-395 kr.

Ved køb af minimum to valgfrie Ilse by Ilse Jacobsen-produkter får man tirsdag aften 15 procent rabat. Alle deltagere vil desuden modtage en lækker Ilse Jacobsen goodie bag og der trækkes lod om 2 stk. entrébilletter til Kurbadet (værdi 600 kr.) – lodtrækningen er ikke købsbetinget.

Tilmelding er gratis og påkrævet for at kunne deltage.

Tilmelding sker på mail post@12807.matas.dk eller på telefon 49 70 00 26.

Se, hvad Ilse Jacobsen sagde, da hendes beauty brand havde vundet prisen som Årets Nye Brand 2014:

 

 

Vi elsker Vores Hornbæk. Men ved midsommer mest.

Midsommer ved Hornbæk - og ikke mindst Skt. Hans - er noget helt specielt. Foto: Jens Tellram-Thrane.
Lad os fejre midsommerens livgivende lys. Visualisering: Jens Tellram-Thrane.

Vi elsker vort land. Vi elsker Vores Hornbæk. Men ved midsommer mest.

Det var ikke helt, sådan Holger Drachmann skrev den berømte Midsommervise, men har man oplevet Skt. Hans på Hornbæk Havn, forstår man, hvorfor det giver mening med en lille omskrivning.

Vejrudsigten siger, det i år bliver en af de smukkeste Skt. Hans aftner – næsten uden skyer og uden regn.  Det betyder at hornbækkerne traditionen tro igen samles om bålet mandag 23. juni  2014 fra kl. 20, hvor molebaren på Hornbæk Havn åbner. Hvis alt går, som det skal dukker selv gamle Holger D. op.

Årets båltaler er borgmester Benedikte Kiær. Hun holder sin tale kl. 21.45 og derefter tændes bålet. Og mens alt dette sker går alt op i en højere enhed i solnedgangens beroligende skær.

Endnu en gang er det byens mange frivillige, der har stablet et fantastisk arrangement på benene. På forhånd tak til Hornbæk Havn, Hornbæk Havneforening, Hornbæk Bådeklub, Hornbæk Turistforening og Handelsstandsforeningen.

Har du planer om at komme udenbys fra eller vil du bare gerne have maden serveret inden du bevæger dig ned på stranden, anbefales byens dejlige restauranter. Det er en god idé at bestille bord i forvejen:

Søstrene Olsen

Strandpavillonen Hornbæk

Restaurant Hansens Café

Restaurant Oliva

Café Hornbæk Strand

Kurbadet by Ilse Jacobsen Restaurant

Dertil kan der købes varm mad i byens pizzariaer, sushibar og hos SunSpot ishuset på Hornbæk Strand.

VI SES PÅ HAVNEN!

Vil du gerne følge med i livet i Hornbæk, så meld dig ind i Facebook-gruppen ‘Vores Hornbæk’ her

 

Ilse News: Cafe Hack besøger Ilse i Kurbadet m.m.

2014-03-26-08-03-49645232247

Ilse Jacobsen fortsætter med at få Hornbæk kendt, både i Danmark og i udlandet.

Den 10. maj lægger Kurbadet hus til det hyggelige Café Hack-program, når programmet tager på sit årlige sommertogt rundt i P4’s ni distrikter for at hilse på programmets mange lyttere. Turen ledes af værten Søren Dahl, der er klar til at berige æteren samtaler, sjove anekdoter og god musik.

Som satirisk indslag medvirker Lars le Dous fra programmet Selvsving på P1.

Når der sendes fra Kurbadet vil der ikke som sædvanligt blive spist kage, men blive budt på cava og tapas på den overdækkede terrasse.

Der er et begrænset antal billetter, der sælges efter ‘først til mølle’-princippet. De kan købes på kurbadets website her

Ilse by Ilse Jacobsen nomineret ved årets Beauty Awards

 

En anden god nyhed fra Ilse er, at hendes helt nye spa- og skønhedsserie Ilse by Ilse Jacobsen er nomineret i hele to kategorier til Danish Beauty Award 2014 – Årets Nye Brand og Årets Nye Serie.

Serien blev lanceret i Danmark i november 2013, i Norge i marts 2014, og bliver lanceret i Sverige d. 2.
april 2014.

– Jeg er rigtig stolt af disse flotte nomineringer, især efter kun at have været på markedet så
kort tid” siger Ilse Jacobsen.

Serien består af skønheds- og spaprodukter udviklet ud fra Ilse Jacobsens personlige præferencer og er
luksuriøse hudplejeprodukter, som renser, plejer og beskytter ansigt, krop og sjæl. Den afstressende og
naturlige duft samt indholdet af essentielle olier giver ny mental energi og velvære.

– Det vigtigste er, at produkterne skal give velvære, appellere til sanserne, samt dufte og føles lækre.
Karakteristisk nordisk design, naturlighed samt en lækker æstetisk og sansemæssig oplevelse er
hjørnestenene i spa- og skønhedsprodukterne, og med disse produkter kan man tage spa-oplevelsen
med hjem og forkæle sig selv, når man vil, siger Ilse Jacobsen.

Samtidig overholder produkterne anbefalingerne fra EU i forhold til indholdsstoffer, og indeholder derfor hverken de 26 særligt allergene stoffer som EU og Miljøstyrelsen advarer imod, parabener, MI (Methylisothiazolinone) og ej heller mikroplastik.

Produktserien er produceret af den velrenommerede danske prodcent, Dermapharm. Priserne for spa- og skønhedsprodukterne ligger fra 155-395 kr.

Ilse by Ilse Jacobsen er det nyeste livsstilsprodukt fra livssstilsvirksomheden Ilse Jacobsen Hornbæk og forhandles i Magasin, Kurbadet by Ilse Jacobsen, Ilse Jacobsen Hornbæk concept stores og i Ilse Jacobsens webshop her

Læs mere om Danish Beauty Awards her

 

Amerikansk rejsemagasin: Kurbadet i Top 10 over steder du må opleve i 2014

De dejlige stole har indbygget varme. Foto: Ilse Jacobsen.
Hvilestolene har indbygget varme. Foto: Ilse Jacobsen Hornbæk

Det amerikanske magasin Departures har netop offentliggjort deres liste over de 100 mest udsøgte og attraktive steder og kulturelle perler i verden. Og Ilse Jacobsens Kurbad har fået en fantastisk flot 9. plads! Side om side med blandt andet Henri Matisse udstillingen ‘The Cut Outs’ på Tate Modern i London.

Departures er et luksus rejsemagasin, der skriver om rejser, mode, shopping og kunst&kultur – alt, hvad der hører til en luksuriøs livsstil. Se hjemmesiden længere nede på siden.

Til lykke til Ilse, der har satset stort på at åbne for en spa-oplevelse i verdensklasse og nu bliver anerkendt for det. Det er godt for Ilse, og det er godt for Hornbæk.

Jeg var selv nede og svømme rundt i det varme vand i juledagene. Luksusoplevelsen starter i receptionen, hvor man får udleveret en strandtaske med håndklæde, badekåbe og klipklapper. I omklædningsrummet er der aflukkede bruserum. Man går rundt i de lækre omgivelser, hvor kunst og blomster gør kurbadet til mere end en almindelige spa. Og man bevæger sig ud i den danske vinterkulde og får en skøn oplevelse, når man  bevæger sig ned i det varme vand, særligt hvis man gør det efter mørkets frembrud, hvor det varme vand damper magisk over den oplyste spa i skæret fra levende lys og den udendørs pejs. Man vil faktisk helst ikke op igen.

Jeg har endnu til gode at prøve husets restaurant og behandlinger. Men jeg skal nok komme!

For Ilse ligger den flotte placering i Departures Top 100 i direkte forlængelse af hendes vision om, at alle Kurbadets gæster, nationale såvel som internationale, skal opleve det som det perfekte sted for fuldkommen afslapning, ypperlig selv-forkælelse og luksuriøse skønheds- og velværebehandlinger.

– Vi er virkelig stolte og beærede over sådan en flot placering i så fint et selskab. Det er essentielt for os at levere en luksus spaoplevelse for krop og sjæl og sind hver gang, og at blive udvalgt som et af de bedste steder i verden, fortæller os, at vi er på rette vej, siger Ilse Jacobsen.

Se Departures hjemmeside og lad drømmene få frit løb her

Se Kurbadets hjemmeside her

Luksusoplevelsen starter i receptionen. Foto: Ilse Jacobsen.
Luksusoplevelsen starter i receptionen. Foto: Ilse Jacobsen Hornbæk