15.december – tid at købe juletræ

Årets juletræ blev købt i Saunte. Det var lidt som at være med i Jul i Gammelby - på den fede måde. Foto: Lotte Lund
Årets juletræ blev købt i Saunte. Det var lidt som at være med i Jul i Gammelby – på den fede måde. Bemærk den dampende gløgg-gryde over bålet. Et glas varmt gløgg er med i prisen. Foto: Lotte Lund

Så er årets juletræ indkøbt. I år gik turen til Lars Miller på Smedevænget i Saunte. Her får man juletræer, vildænder, og meget andet – ja og varm gløgg og gratis ture i hestevogn mellem kl. 11 og 15.

Jeg lader billederne tale for sig selv, og minder om, at hvis man vil have et godt juletræ, så er det nok nu. Vi gav 170 kr. pr. meter for en smuk ædelgran. Rødgran koster 100 pr. meter. Man får fod sat på for en halvtredser.

Hvorfor er det egentlig, at vi tager juletræer ind i stuen juleaften?

Ifølge Gyldendals åbne Encyklopædi, Den Store Danske, udspringer vores hang til juletræer fra en tysk skik, der kendes tilbage til 1500-tallet. Hvorfor tyskerne begyndte at tage træer ind i husene vides ikke, men måske de har haft brug for lidt grønt ‘med besked derudefra, at det lysner dag for dag.’

Her i Danmark har vi haft juletræet siden begyndelsen af 1800-tallet. Ifølge familietraditionen blev det første danske juletræ tændt i 1808 på godset Holsteinborg, som ligger uden for Skælskør. Holsteneren Martin Lehmann er den første, man kender, der indførte skikken i København, hvilket skete 3 år efter i 1811. Uden for København bredte juletræet sig gennem  lærer- og præstehjem. Dér havde man kontakterne til København og til de kredse, der ikke blot selv havde juletræ, men som også skrev om dem i tidens magasiner og dagblade, almanakker og julebøger. Først omkring 1900 var juletræsjulen indført i de fleste hjem., og det på trods af, at N.F.S. Grundtvig  i  1817 skrev at “Juletræet er Udtryk for udvandet Kristendom” i sit tidsskrift Dannevirke.

I de fleste danske hjem er det i dag almindeligt, at man går rundt om træet med hinanden i hænderne, mens man synger julesalmer og Peter Fabers og Emil Hornemans verdslige Høit fra Træets grønne Top.  Den er skrevet i 1848, og teksten er et veritabelt katalog over klassisk juletræspynt.

 1848 er også kendt som revolutionsåret. Næsten alle europæiske lande blev det år berørt at nationale oprør i mere eller mindre grad. For Danmark blev revolutionsbølgen den direkte årsag til kong Frederik VIIs opgivelse af enevælden og vedtagelsen af grundloven. Revolutionsbølgen blev i de forskellige lande båret frem af en stigende nationalisme og liberalisme. Man blandede ønsket om selvstændige nationalstater for de enkelte folkeslag med indførelsen af demokratiske systemer og liberal frigørelse, der kunne sikre landets borgere lige rettigheder og et opgør med kongemagtens autoritære magtbeføjelser. Og det er forklaringen på, at vi i Danmark stadig pynter vores juletræer med flag og militærtrommer. De er symboler for opgøret med kongemagten og fødslen af en nation. En form for julepynt, som mange udlændige finder ganske besynderlig, men nu kan I altså forklare dem hvorfor.

I Danmark brugte man oprindelig mest rødgran og almindelig ædelgran, idet juletræer udelukkende blev taget i eksisterende tømmerproduktionsbevoksninger. Fra først i 1960’erne begyndte en mere målrettet og intensiv dyrkning af juletræer i særlige plantager af først og fremmest nordmannsgran, Abies nordmanniana, og i mindre udstrækning nobilis, A. procera. I dag er Danmark et førende land inden for juletræsproduktion, og juletræer er blevet en stor eksportvare. I år sælger vi 11 millioner juletræer til udlandet.

Her ses Lars Miller og Thea med det juletræ, der skal stå i vores stue juleaften - 170 cm. ædelgran. Foto: Lotte Lund
Her ses Lars Miller og Thea med det juletræ, der skal stå i vores stue juleaften – 170 cm. ædelgran. Foto: Lotte Lund
Juleudstilling i stalden.Foto: Lotte Lund
Juleudstilling i stalden.Foto: Lotte Lund
Stof til eftertanke. Foto: Lotte Lund
Stof til eftertanke fra juletræshandlen i Saunte. Foto: Lotte Lund

1. december – nu starter julen i Hornbæk

Dette billede er mit yndlingsbillede af Thea, min far og mig. Det er taget af min veninde Ana, som er en af Danmarks bedste portrætfotografer.
Dette billede er mit yndlingsbillede af Thea, min far og mig. Det er taget af min veninde Anastazia Anjo Jørgensen, som er en af Danmarks bedste portrætfotografer. Min far ville være fyldt 75 år i dag. Foto: Anjofoto.dk

I dag er det den 1. december. For alle, der fejrer jul, er det den særlige dag, hvor man åbner sin julekalender for første gang, og hvor vintermørket endelig overskygges af julens glade budskab om julehygge, kærlighed, gaver og lys, mens forventningerne til juleaften stiger dag for dag.

Thea, der ellers ikke er til at få til at vågne om morgenen, sprang da også ud af sengen i det øjeblik, hun kom i tanke om denne magiske dato. To julekalendere har hun fået. En med prinsessechokolader og for første gang en pakkekalender, som hendes mor (mig) havde lavet.

Jeg kom til at sige, at det måtte være julemanden, der havde stillet den. Det skulle jeg ikke have gjort, for så mente hun at have krav på endnu en pakkekalender – den som jeg havde lovet at lave til hende. Så måtte jeg jo bryde sammen og tilstå, at det faktisk var mig, der havde pakket alle gaverne ind, og at det med julemanden var noget, som jeg havde fundet på. Nå, men den fine Barbie-kjole gjorde stor lykke, og vi har ikke hørt meget til hende siden hun forsvandt op på værelset for at afprøve den på sine Barbie-dukker.

Resten af dagen står i høj grad også i julens tegn, for Hornbæk er den bedste by, når det kommer til julehygge. Kl. 11 åbner julemarkedet i Den Gamle Skurby på Hornbæk Havn. Her kan man frem til kl. 17 og i samme tidsrum i morgen købe alverdens juleting og julelækkerier. Kl. 13.30-16 er der Juletræsfest for alle børn i Hornbæk Hallen. I aften spiller Big Fat Snake op til julerock – også i Hallen.

I morgen er der som nævnt julemarked i Skurbyen kl. 11-17, Jul i Hornbæk Kirke kl. 15 og kl. 16 tændes byens juletræ på Torvet.

For mig personligt er denne 1. december også en lidt vemodig dag. Det er min kære fars fødselsdag, og hvis han havde levet, ville han være fyldt 75 år. Den fest ville jeg også gerne have været med til, men jeg håber, han lader sig fejre, hvor han end er. I dag mindes jeg ham med et billede, som blev taget for to år siden. Som man kan se, var han en mand, der elskede livet og elskede sin familie – og elskede julen. Vi kommer til at savne ham den 24.

Dette er den 1. af forhåbentlig 24 små juleblogs. Det bliver mit lille bidrag til den fælles Hornbæk-jul. I må gerne sende inspiration, som I gerne vil dele – traditioner, opskrifter, julebilleder, bare de har relation til til jul i Hornbæk. Send til lotte.lund@mac.com.

Jeg offentliggør julebloggen på Vores Hornbæk-siden på Facebook. Du kan få den tilsendt direkte til din mail, hvis du trykker på ‘follow’