Våd brud

Thea forklædt som barnebrud på vej til tøndeslagning på Hornbæk Torv. Foto: Lotte Lund

Det var næsten med tårer i øjnene jeg i formiddags sendte min lille pige afsted til Hornbæk Handelsstandsforenings traditionelle fastelavnsfest på Hornbæk Torv. Der stod hun i sin hvide brudekjole, slør og brudebuket og for første gang med øjenskygge og mascara. Hun er 5 år. Der er (heldigvis) ingen hun vil giftes med, har hun forsikret mig. Det er lige som kjolen, det handler om. – Jo, måske vil jeg gerne giftes med Rasmus Seebach – men så kan vi jo bare bo her i vores hus, tilføjer hun. Og jeg har lovet hende, at hvis det kommer til at ske, så skal de nok få lov at overtage det store soveværelse. Så kan vi blive én stor familie.

Nå, men allerede på vejen til torvet, blev hvid brud hurtigt til våd brud. I forhold til de tidligere år, var der da heller ikke mange, der havde vovet sig ud i det triste vejr. Thea gav den gas, men blev desværre ikke hverken kattekonge eller -dronning. Sidste år blev hun kåret hele to gange.

Sådan! Tønden får et ordenligt slag ved fastelavnsfesten 2012 på Hornbæk Torv. Foto: Lotte Lund

I morgen søndag den 19. februar er der endnu en chance. Ja, faktisk hele to.

Kl. 11 inviterer Hammermøllen i Hellebæk til tøndeslagning. Kl. 14 er der fastelavnsgudstjeneste i Hornbæk Kirke med efterfølgende tøndeslagning i sognehuset. Hold øje med bruden – og Rasmus Seebach.

Mens vi venter på sommer: fællesspisning på Ewaldsgården

Der er længe til sommer, men fællesspisning på Hotelpension Ewaldsgården i Hornbæk er noget man kan glæde sig over i ventetiden. Her et foto fra en tilfældig dag sidste år. Foto: Lotte Lund

Fællesspisning. Et dejligt ord, der taler til vores urinstinkter. Derfor var det også med glæde, at jeg i postkassen i denne uge fandt en lille flyer fra Ewaldsgården, som er vores nabo her på Johannes Ewalds Vej.

For dem, der ikke kender Ewaldsgården, kan jeg hilse og sige, at den er i klasse med andre danske sommerklassikere som Svinkløv Badehotel, Molskroen, Ruths Hotel og Hjorts Hotel i Kandestederne.

Den lille flyer fortalte, at Lone og Bongo har valgt at genoptage deres traditionelle fællesspisning i deres smukke hotelpension tre tirsdage i marts måned. Det er Bongo, der laver maden. Lone styrer med kærlig og fast hånd serveringen.

Ved fællesspisningen er det de danske madklassikere, der er på menuen. Konceptet er enkelt. Fællesspisningen starter kl. 18.30. Man bliver bænket ved langborde og så bliver dagens ret og dessert serveret på fade i nævnte rækkefølge og alle gæster er med i et stort selskab. Til sidst er der kaffe og the. Kl. 22 går man glad hjem.

Tirsdag den 13. marts serveres der sprængt oksespidsbryst med peberrodssovs. Til dessert er der pandekager med is og syltetøj.

Tirsdag den 20. marts venter der gæsterne forloren hare med agurkesalat og rødbedesalat. Derefter nationaldesserten rødgrød med fløde.

Tirsdag den 27. marts kan man få Beuf Stroganoff med kartoffelmos til hovedret og Bondepige med Slør til dessert.

Prisen for dagens ret + dessert sereveret på fad er 175 kroner per person. Tilmelding sker senest mandagen før kl 12 – enten telefonisk på 49 70 00 82 eller på mail mail@ewaldsgården. Jeg kan af personlig erfaring oplyse, at pladsen er begrænset, så jeg vil anbefale at melde sig til hurtigt.

Så er der sgu da lidt at glæde sig til i denne kolde vintertid! Undskyld, man må ikke bande.

Kender du ikke Ewaldsgården, så check linket her:

www.ewaldsgaarden.dk

Noma-oplevelse alle har råd til

Stranden i Hornbæk danner rammen om en ægte noma-oplevelse. Her set den 15. januar 2012. Foto: Lotte Lund

Jeg elsker det nordiske køkkens muligheder. Og hvis noma står for nordisk mad, får du her min anbefaling til en ægte noma-oplevelse. En, hvor du kan invitere hele din familie og alle dine venner med uden at gå fallit.

Noma-bevægelsen har sit udspring i det Nordiske Køkkensymposium, der blev afholdt i 2004 på initiativ af Claus Meyer og Rene Redzepi fra dengang nyåbnede noma, der siden er blevet kåret til verdens bedste restaurant.

Ifølge grundlæggerne er det nye nordiske køkken kendetegnet ved at være uformelt, demokratisk og åbent for alle. Men når man ved, at et måltid på noma koster et par tusinder kroner per person og ventetiden på et bord er et par år, så passer de smukke ord vist bedst i skåltaler og når der skal søges offentlig støtte til sagen. Set fra Hornbæk kan en restaurant som noma derfor godt virke som et storbyfænomen for mennesker, der  har mistet kontakten til naturen – det man på nudansk kan kalde et nature deficit disorder. Hvordan forklarer man ellers, at veluddannede mennesker inklusive ellers meget økonomisk ansvarlige økonomer pludselig er parat til betale en mindre formue for et måltid, hvor en af retterne er kunstig jord serveret i en urtepotte (ifølge mine kilder, som selv prøvede det). Lige nu serverer Noma pæretræ! Var jeg blevet boende på Christianshavn havde jeg sikkert begejstret guffet det hele i mig, men nu bor jeg altså tæt på skoven og havet.

Det var også en kok fra noma, der stod bag menuen i pausen af festforestillingen i DR’s Koncerthus i anledning af Dronning Margrethes 40 års jubilæum som regent. Dronningen og hendes gæster fik serveret en såkaldt souper – et måltid bestående af raffinerede små retter, der serveres sent på døgnet. De stakkels mennesker måtte tygge i brændt hø, dehydreret rødbede og pulveriseret gran. De kunne så skylle de nordiske specialiteter ned med Prins Henriks vin, La Cigarelle du Prince Cahors 2008 og Chateau de Cayx Cahors 2008.

Jeg misundte dem ikke. Tidligere på dagen havde jeg nemlig selv haft, hvad jeg vil kalde en ægte uformel, demokratisk og åben noma-oplevelse. Her kommer opskriften.

Man starter med at smøre en madpakke. Ingredienserne skal helst være fra solide, lokale madhåndværkere, men både Superbrugsen og Netto kan sagtens levere varen.  Jeg anbefaler – som du måske har læst i mit tidligere indlæg – Hornbæk-bagerens cashewrugbrød, smør, slagterens hjemmelavede spegepølse, rullepølse eller leverpostej. Et stykke økologisk agurk eller andet frisk grønt må gerne følge med. En god ost. Til det søde kan man for eksempel vælge et stykke Anthon Berg marcipanbrød. Det kan også være nogle sprøde æbler.

Rugbrødet smøres i nogle solide humpler med håndskåret pålæg og pakkes. Du finder nogle gode danske øl eller fylder en drikkedunk med hornbæks velsmagende vand fra hanen. Kogende vand hældes på en termokande og pakkes sammen med en dåse Nescafe og en beholder med frisk mælk. Husk kopper til alle! (Kaffe hører med til det nordiske smagsunivers – der serveres også kaffe på noma.)

Derefter klæder du dig på efter vejret – er der regn og rusk i luften anbefaler jeg gerne Ilse Jacobsens gummistøvler, der er fodtøjets svar på noma. Så går du og dine følgesvende. I kan gå langs strandstien mod Dronningmølle og Gilleleje. Her finder I året rundt et fantastisk lys og udsigten til Kullen. I kan også vælge at gå mod Ålsgårde ad stranden eller gennem skoven. I skal gå minimum en lille halv time eller til I føler naturlig sult. Så finder I en bænk eller sætter jer ned på stranden på en af de store sten. Nu pakker I maden ud og spiser den i den friske luft, som forstærker smagsoplevelsen. I hører havets brusen og fornemmer havets salt og tang. Det kan også være, at I sanser skovens dufte, lyde og farver. I kikker på himlen. I tager den første bid. Alle indtrykkene rammer jer. I mærker kroppen takker og tager imod den gode mad. I ser på hinanden. I smiler.

Det er til fem kokkehuer lige på stedet. Man er velkommen til at bruge ideen andre steder i de nordiske lande.

Hornbæk Bageri er i verdensklasse

Hornbæk Bageri er både moderne og nostalgisk - og brødet er fantastisk!

Livskvalitet. Det er derfor, jeg bor i Hornbæk. Jeg vil have livskvalitet. Livskvalitet i mødet med andre mennesker og i mine omgivelser. Jeg vil have kvalitet i mine hverdagsoplevelser som for eksempel det at spise godt brød. Og lad os ikke glemme, hvilken nydelse en god kage kan frembringe, selv om det ikke er hver dag. Det er derfor med stor glæde, at jeg uden overdrivelse kan sige, at livskvaliteten i Hornbæk gik op, da Hans Schepelern i sommer åbnede et renoveret Hornbæk Bageri. Det gamle bageri genopstod i en lys og enkel, på en gang moderne og nostalgisk stil inspireret af de sydeuropæiske bagerier. Foruden brødudsalget var der gjort plads til at man kan sætte sig og nyde både brød, kager og en rigtig god kop kaffe, kakao eller latte ved et stort og to mindre borde i butikken.

Brødet og kagerne i Hornbæk Bageri er i verdensklasse. Helt enkelt. Hvordan kan jeg sige det? Ja, det tillader jeg mig altså, fordi jeg har boet og rejst og spist brød fra udsøgte bagerier over det meste af verden. Og jeg har haft fornøjelsen af at bo på Christianshavn, hvor jeg har fået min voksne brødopdragelse i Lagkagehuset under dettes opstigning i 90’erne og starten af nullerne, hvor det sted virkelig gav en unik brødoplevelse. Faktisk var godt brød noget af det jeg savnede mest, da jeg i 1997 flyttede til Washington DC og boede der i en årrække. Der var på det tidspunkt ingen brødkultur i den amerikanske hovedstad, hvor folk generelt stillede sig tilfredse med kønsløst industribrød. Savnet fulgte med, da jeg senere flyttede til Hornbæk. Her kunne man dog købe frisk brød. Det fjernede dog ikke savnet efter kvalitetsbrød. Det har i alle årene været så stort, at jeg ikke har besøgt København uden at køre forbi Lagkagehuset for at få et godt brød med hjem. Men det behøver jeg ikke længere.

Jeg kan ikke hele brødudvalget i Hornbæk Bageri. Jeg ved ikke, hvad Hans Schepelerns hemmelighed er. Vi havde faktisk aftalt at mødes, så jeg kunne interviewe ham om det, inden jeg skrev denne blog, men han har haft så travlt i juledagene, at der ikke har været tid. Jeg har læst mig frem til, at han har arbejdet som bager i Det Danske Hus på Champs Élysée i Paris. Jeg har også boet i Paris. Det er derfor min fornemmelse, at noget af inspirationen til det brød, han bager i dag, stammer fra opholdet i den kvalitetsbevidste franske hovedstad. Lad mig ikke her begynde at tale om, hvilket bombardement af sanserne, det var at købe ind i Paris, uanset om vi taler om markederne, bagerierne eller de franske supermarkeder. Selv om der er gået over 20 år, kan jeg stadig ikke blive rigtig glad på samme måde, som jeg oplevede det dernede, i et dansk supermarked. Irma og Magasin er nok det nærmeste, jeg kommer det. Men jeg genfinder følelsen i Hans’ bageri og i hans brød.

Lad mig her blot nævne mine personlige favoritter fra Hornbæk Bageri. Det starter selvfølgelig med rundstykkerne. Ikke hver morgen, men på udvalgte dage. Knasende sprøde og med dejlig krumme. Min personlige favorit er Håndværkeren. Den ene halvdel er perfekt med smør og en god skive ost. Den anden med smør og mørk pålægschokolade fra Løgismose (den økologiske fra Netto). Pålægschokoladen gør, at en basse faktisk er overflødig. Det har dog ikke afholdt mig fra at prøve nogle af varianterne, og jeg kan igen kun sige: verdensklasse. Lad mig starte med Jydesneglen. Nu er Hans Schepelern jo, ligesom jeg selv, fra Jylland, så for mig har ordet Jydesnegl en meget positiv klang. Hos Hans er det et moderne og let stykke wienerbrød, der balancerer perfekt mellem det sprøde udenpå og det bløde længere inde, let overdrysset med sukker, kanel og nødder. Hans Schepelern har også introduceret nordsjællænderne for brunsvigeren, der ellers stort set ikke kan opdrives på denne side af Storebælt. I Jylland og på Fyn er denne kage, lavet af gærdej smurt med remonce lavet af puddersukker og smør, en fast del af opvæksten, hvor den blandt andet serveres som kagemand til børnefødselsdage. Den er heftig, men skøn med en god kop kaffe.

Da Hans Schepelern åbnede forretningen i sommer, tog han Hornbæk med storm med sin fantastiske jordbærkage, som skilte sig ud fra de sædvanlige jordbærkager ved at være bagt på en bund af brownie. Hold da ferie! Samspillet mellem de søde og dog let syrlige jordbær og den lidt seje chokoladebrownie fik englene til at synge. Og den fik kageindkøbet til at stige dramatisk her i huset. Der var af uforklarlige årsager altid en særlig anledning til liiiiige at købe den kage. Jordbærkagen blev et af byens faste samtaleemner, når man skulle sikre sig om dem man kendte nu også havde prøvet den. Fragilité er en anden kage, som jeg elsker, når den altså er lavet rigtigt. Den bedste, som jeg hidtil har fået, har været importeret fra Cornerbageren i Sorø, når vi fik besøg af min mands familie, som kommer derfra. Men selv min svoger, som er gammel konditor, har overgivet sig til den nye lokale version her i Hornbæk.

Og sådan kunne man jo gennemgå butikken brød for brød, kage for kage. Det bliver alligevel for meget, men jeg må lige nævne Bagerens Rugbrød – Hans Schepelerns helt særlige rugbrød med cashewnødder. Det er en nyfortolkning af rugbrødsklassikeren, der giver leverpostej og spegepølse en ny mening. Men der er en anden dimension end brødet, som gør et besøg i Hornbæk Bageri til noget særligt. Med Hans Schepelern og hans søde kone i spidsen bliver man altid mindet om, at hver dag er en god dag. Det er lige fra de små positive budskaber på tavlen uden for butikken til behandlingen af kunderne og lidt mere. Lad mig give et par eksempler. Da forældrene i min datters børnehave, Ellekildehus Skovbørnehave, skulle sælge pølser og brød på Kulturnatten i Hornbæk i slutningen af september, ringede jeg til Hans. Han var straks med på ideen og gav os en pris, så vi kunne sælge pølser og og friskbagt pølsebrød til en rimelig pris og stadig få et lille overskud ud af det. Vi manglede nemlig de sidste 6000 kroner til at kunne købe en ny tipi til børnehaven. Da Hans hørte om projektet smed han frivilligt 1000 kroner oven i. Det gav startskuddet til at vi i løbet af den uge fik tilsagn fra en lille håndfuld af andre  selvstændige i Hornbæk om tusind kroner fra hver. Sammen med overskuddet fra Kulturnatten, kunne vi købe tipien, som blev officielt indviet i december. Det fortjener at blive nævnt, at friskbagt pølsebrød sammen med de hjemmelavede pølser fra slagteren til sammen blev en uventet gastronomisk oplevelse, som vi stod der på Kulturnatten og grillede i solnedgangen med udsigt over et blikstille Øresund. Det sande nordiske køkken, når det er allerbedst.

Da jeg kort før jul tog en lille kaffepause fra julehandlen med sammen med min datter  i det hyggelige bageri, kom en mor med tre børn ind.  Hun fik købt og betalt, og det gik i løbet af deres korte samtale op for Hans Schepelern, at kvindens bil var løbet tør for benzin, og at det var en højst upraktisk situation med tre trætte børn, for nu var hun nødt til at gå hen til benzintanken. Inden jeg have nået at vende mig om, havde Hans taget affære. De tre børn blev bænket med en kage, noget at drikke og papir og blyanter og et løfte om, at moderen trygt kunne hente sin benzin. Børnene var velkomne til at vente på hende i butikken til hun kom tilbage. Han skulle nok holde øje med dem. Sådan.

Og lad mig slutte med den seneste historie, jeg har snuset op om Hans Schepelern og hans bageri I Helsingør Dagblad var der efter julen en beskrivelse af juleaften på Stubben, som er Kirkens Korshærs opholdssted for hjemløse, ensomme og misbrugere i Helsingør. Beskrivelsen var ganske rørende i sig selv, for det havde været en dejlig aften for både Stubbens brugere og de frivillige. Godt nede i teksten læser jeg så, at noget af det hver af de hjemløse fik med sig den aften var en pose pebernødder foræret af Hornbæk Bageri. Selvfølgelig.

Hornbæk Bageri blev årets gode butiksoplevelse i Hornbæk og en påmindelse om, hvor meget man kan opnå ved ikke at gå på kompromis med kvalitet og optimisme. Jeg håber, at vi i fremtiden vil få flere nye butikker, der som Hornbæk Bageri kan løfte hverdagen fra det trivielle til det unikke.

%d bloggers like this: