Huuurrraaaaaaa: Lirum Larum Leg fylder 10 år

by Lotte Lund

I disse dage er det 10 år siden netbutikken Lirum Larum Leg gik luften og hurtigt blev danskernes foretrukne legetøjsbutik på nettet. Fra Dag 1 er der dagligt blevet pakket og sendt ordrer fra lokalerne i Hornbæk.

Den prisvindende netbutik Lirum Larum Leg er en af dansk nethandels pionerer. Da det hele startede, var handel på nettet nemlig stadig noget helt nyt i Danmark.

Lirum Larum Leg er grundlagt af hornbækkeren Anja Lytzen. Lige fra starten var hun fast besluttet på at gribe sin netbutik professionelt an.

– Min ambition var fra starten at skabe et netunivers, der der var lige så hyggeligt klikke sig ind på, som det var at gå ind i en gammeldags legetøjsbutik, siger Anja Lytzen, der for ti år siden var nybagt mor til sin førstefødte. Siden er er der komme tre til, så hun i dag kan kalde sig mor til fire.

IMG_8678 2

Lirum Larum Legs grundlægger og direktør og mor til fire, Anja Lytzen med sin yngste, Aleksander.. Foto: Mathilde Andersson.

Nu hvor vi skriver 2016 kan hun se tilbage på ti års uafbrudt fremgang i forretningen, der har til huse i et stort, men utroligt hyggeligt lager i Hornbæk i Nordsjælland. Kvalitet har hele tiden været hendes adelsmærke og sat standarden inden for e-handel i Danmark.

I 2010 vandt hun E-handelsprisen som ”Bedste E-handelsvirksomhed” i kategorien for små virksomheder. Samme år blev Anja Lytzen kåret som Årets Kvindelige Iværksætter. Og i 2015 vandt hun og Lirum Larum Leg ”Børn i byen”-prisen som ”Bedste Legetøjsbutik” efter en afstemning på Danmarks største guide for børnefamilier, ”Børn i byen”.

25780_376977588945_717828945_3885015_5229358_n

Anja Lytzen med E-handelsprisen 2010 – samme år som hun blev kåret som Årets Kvindelige Iværksætter.

På lageret i Hornbæk er der alt, hvad man kan ønske sig – både at til at lege med, til baby og til børneværelset. At træde ind i lokalerne hos Lirum Larum Leg er næsten som at komme ind på julemandens værksted med end 7.000 forskellige slags legetøj og ting til børneværelset.

Siden starten har Anja Lytzen hvert år rejst ud for at finde det nyeste, bedste og sjoveste legetøj fra hele verden. Hun tager til både Paris, London, New York og København for at finde det.

Når Anja har købt ind, kommer legetøjet til lageret i Hornbæk. Hylderne er fyldt fra gulv til loft. På en hylde sidder de blødeste, sødeste bamser spændte og glæder sig til at komme ud og blive krammet hos nye venner. På en anden hylde er det legetøjsbilerne, der utålmodigt står klar til at køre race, når de bliver pakket ud. På en tredje hylde har dukkerne sat deres bløde hår og taget deres fineste tøj på – de er så klar til at komme ud til en fødselsdagsfest.

Lirum Larum Leg har fra starten været kendetegnet ved et vidunderligt grafisk univers, som grafisk designer Anne Sofie Obel fra O2 står bag.

Lirum Larum Leg har fra starten været kendetegnet ved et vidunderligt grafisk univers, som grafisk designer Anne Sofie Obel fra O2 står bag.

På nogle hylder er der fyldt med fine, finurlige, smukke og klassiske ting til børneværelset.

På nogle hylder er der fyldt med fine, finurlige, smukke og klassiske ting til børneværelset. For Anja ved, at det er så hyggeligt at sove under en smuk sengehimmel, at gemme sig i en tipi og at lade små fine æblelamper lyse blidt i mørket. Så hos Lirum Larum Leg kan du altid finde noget til børneværelset, som man ikke lige kan finde andre steder….

”Her hos Lirum Larum Leg er det bedste vi ved, at gøre børn og voksne glade. Så vi gør os altid umage og pakker legetøjet ind i smukt papir, når vi sender det af sted. Så man med stolthed kan give gaven videre” siger Anja Lytzen.

Hun kan næsten ikke forstå, at der er gået 10 år siden Lirum Larum Leg startede.

”Tiden er nok gået så hurtigt, fordi det har været 10 år med masser af sjov! Og vi glæder os til endnu flere spændende år, hvor vi vil være med til at gøre børn og voksne glade, hvad enten det er til fødselsdage eller jul – eller når man bare lige trænger til hyggeligt og sjovt legetøj” slutter Anja Lytzen.

Raske Hornbæk-børn hjælper med at samle ind til Danske Hospitalsklovne, som Ludo her. Foto: Mathilde Andersson

 Lirum Larumleg har i flere år støttet Danske Hospitalsklovne og blandt andet stået for at arrangere Klovneløbet i Hornbæk. Ludo, der arbejder på Hillerød Sygehus, har været fast gæst. Foto: Mathilde Andersson

Og her fra Hornbæk Bloggen, som har fulgt Anja Lytzen og Lirum Larum Leg fra første færd skal der lyde et kæmpe TIL LYKKE! Godt gået!

Se mere på hjemmesiden lirumlarumleg.dk