”Probably the best Gold Cup ever”

by Lotte Lund

12440809_822696441210290_5504460831870343737_o.jpg

Af Nicolai Lassen

Det er store ord, cirka 180 dage før første start går i farvandet nord for Hornbæk. Dragon Gold Cup er en af den internationale sejlsports historiske stilikoner, hvor den årlige afvikling har været stadig mere eksklusivt i de fineste klubber verden over. Dragon Gold Cup

Hornbæk, har fået muligheden for at sætte barren endnu højere, både sportsligt og socialt, i et tæt privat / offentligt samarbejde.

Sejladsforholdene ud for Hornbæk er optimale, med bølger der starter oppe i Norge, vind og til tider stærk strøm der kan gøre selv de mest erfarne sejlere og dommere godt rundtossede. Ser du mod øst står Kronborg, der hvor William Shakespeare lader dramaet om Hamlet foregå. Kigger sejlerne nordpå ser de ind på de imponerende klipper, der rejser sig op af vandet på svenske halvøen Kullen. Mod vest Nakkehoved Fyr, der markerer de nordligste punkt på Sjælland.

Scenen er sat til det sportslige drama som Dragon Gold Cup basalt set er.

Sejlsporten har udviklet sig markant i de sidste 15 år. Drageklassen har internationalt undergået en kraftig udvikling med en stærk professionalisering, samtidig med at amatørsejlere stadig blander sig i topstriden, heriblandt mange tidligere olympiske sejlere og verdensmestre. Drage sejlerne sætter i dag meget høje krav til afviklingen – både til vands og til lands. Og det vil arrangørerne gøre alt for at honorere.

Hornbæk Bådklub har indgået en musketer ed med Kongelig Dansk Yachtklub (KDY) og Hellerup Sejlklub (HS) omkring afviklingen af det sportslige.

Til Gold Cup forventes der over 80 besætninger på startlinjen. KDY og HS stiller med A kæden på alle dommer og medhjælper poster, så det sportslige på vandet, kan kun ødelægges af vejrguderne.

De 3 klubbers fælles ekspertise giver garanti for en uforglemmelig uge. Det sociale på land bliver med sand mellem tæerne og masser af socialt sammenhold – både for sejlerne, de mange frivillige – men i lige så høj grad for klubbens medlemmer og lokalsamfundet. Hornbæk Bådklub (HBK) er en fantastisk klub, drevet af frivillighed og en stærk lokal opbakning.

Hornbæk er hverken luksus som i Porto Cervo på Sardinien, eller en af andre sydlige luksusspots, hvor drageklassen færdes hjemmevant. Modsat har Hornbæk en charme og elegance som Porto Cervo søger, men selv investeringer i milliard klassen ikke kan skaffe. Havnen og byen har en hundrede årig historie, i dag et eksklusivt dansk sommer paradis, men også en by med liv hele året rundt.

I Hornbæk er det telt på stranden, masser af socialt sammenhold i den ugelange strandfest. Vi taler om klubliv, der spiller max under hele HamletDragon Gold Cup Hornbæk, både for Drage sejlerne, men i lige så høj grad for klubbens medlemmer og lokalsamfundet.
Ilse Jacobsen Hornbæk er med et sit modeimperium hovedsponsor. Helsingør Kommune, turistorganisationen Visit Nordsjælland støtter op sammen med Sport Event Denmark.

Hornbæk Havn bygges op, så der er plads til bådene og samtidig skabt en smidig logistik for sejlerne.

Hornbæk Bådklub, Kongelig Dansk Yachtklub har sammen med Hellerup Sejlklub og Drage-sejlerne et mangeårigt gensidigt kærlighedsforhold, det vil blomstre den sidste uge i august 2016.

Læs mere og tilmeld dig her: www.dgc2016.com