Kvindekunst fra den gang kvinder fik valgret – skøn udstilling på Galleriet Hornbæk

by Lotte Lund

P1090290

Maleri af kunstneren Astrid Holm (1876-1937) med motiv fra sit hus i Horneby. Foto: Lotte Lund.

For 100 år siden fik de danske kvinder stemmeret på lige fod med mænd. Det er blevet fejret på mange måder og nu sker det også her i Hornbæk. Galleriet Hornbæk holdt lørdag den 15. august 2015 fernisering på en udsædvanlig, flot – og nok galleriets mest udstilling til dato. Udstillingen har fået overskrifte ‘Moderne kvinder. Modtagelighed Intuition og Mod’. Den omfatter værker af både kendte og mindre kendte kvindelige malere fra perioden op til og efter 1915.

Billederne minder os om, at det var en tid med store forandringer. De kvindelige kunstnere var omkring år 1900 tydeligvis præget af fortidens tænkning mens de indtog kunstscenen. Reelt kom der til at gå en del år før de samtidige strømninger fra især Frankrig og Italien – impressionismen, kubismen og modernismen – trådte frem i deres værker. I begyndelsen af det 20. århundrede  var de kvindelige maleres motivvalg ofte de nære ting, som blev gengivet med stor indlevelsesevne og malerisk dygtighed både inden for motiv, farver og lys.

Noget af det mest interessante ved udstillingen er, at den åbenbarer, at det ikke blot er mandlige kunstnere, der har været betaget af motiver i Hornbæk og omegn. Tre af de repræsenterede kunstnere, Ebba Carstensen, Astrid Holm ogo Juliana Sveinsdóttir var berejste og de havde alle uddannet sig på kunstskoler i Italien og Frankrig, men de havde også det til fælles, at de alle havde sommerbolig i Horneby. Også den fastboende maler Annette Houth var en del af denne gruppe.

Ofte så man dem cykle rundt i området omkring Hornbæk, hvor de malede landskaber, interiører og portrætter.

Oliemaleri fra 1925 af kunstneren Ebba Carstensen1885-1967). Motivet er fra Horneby. Foto: Lotte Lund.

Oliemaleri fra 1925 af kunstneren Ebba Carstensen1885-1967). Motivet er fra Horneby. Foto: Lotte Lund.

Udstillingen viser også nogle af de første kvindelige kunstnere, der bevægede sig ind i modernismen. Det er navne som Anna Klindt Sørensen og Anna Marie Lütken.

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Kvindelige Kunstneres Samfund, som blev også stiftet i 1916 – året efter kvindernes valgret. Samfundet blev stiftet af foregangskvinder som Emilie Mundt, Elisabeth Nickelmann og Elisabeth Wandel, og det er en kamp, der ikke er ført til ende. Kvindelige kunstnere er først sent blevet anderkendt på lige fod med deres mandlige kolleger.

Billedkunstner og bestyrelsesmedlem i Kvindelige Kunstneres Samfund, Pylle Søndergaard, har ydet stor hjælp i forbindelse med udstillingen, som også rummer billeder fra private samlere, som hidtil aldrig har været udstillet før.

De to kvinder bag Galleriet Hornbæks ambitiøse udstilling med kvindelige kunstnere, galleriejer Susanne Risom og kunstner Pylle Søndergaard, der også er medlem af bestyrelsen i Kvindelige Kunstneres Samfund. Foto: Lotte Lund.

De to kvinder bag Galleriet Hornbæks ambitiøse udstilling med kvindelige kunstnere, galleriejer Susanne Risom og kunstner Pylle Søndergaard, der også er medlem af bestyrelsen i Kvindelige Kunstneres Samfund. Foto: Lotte Lund.

Udstillingen kan ses frem til den 13. september 2015.

Se www.galleriethornbæk.dk for åbningstider