Hornbæk er hot hot hot

by Lotte Lund

✈_SPORT_CLUB_DANSER_I_HORNBÆK30____ONSDAG_D__22_JULISå er vi gået ind i uge 30 – eller Hornbæk30. Ugen, hvor du kan blive helt væk i Hornbæk. Og det fortsætter i Uge 31. Læs alt om den perlerække af spektakulære events, som den nordsjællandske badeby byder på i de kommende uger.

Hornbæk30 er det nye festinitiativ, som den københavnske natklub Sunday med frontfigurerne Casper Christensen, Simon Lennet og Simon Frank rykker til Strandpavillonen i Hornbæk i dagene 22.-26 juli.

Det bliver fire dage med et program, der vil få gaderne i København til at ligge øde. For hvem gider sidder alene tilbage på stenbroen, når alle de sjoveste mennesker, man kender i byen, hylder sommeren i Hornbæk med kærlighed, sol, rosé og en håndfuld af Københavns bedste dj’s.

Programmet, hvor der fortsat arbejdes med detaljerne, kan læses på Facebook-siden Hornbæk30. Her kan du også finde informationer om, hvordan du booker bord. Læs det hele her

beach2

I dagene 23.-25. juli vil Hornbæks smukke strand også være rammen om World Cup i Beach Polo, der for første gang afvikles i Danmark.

Syv professionelle polohold med nogle af verdens bedste polospillere fra blandt andet Argentina, England, Kenya, Australien, New Zealand, Norge, Sverige og Danmark konkurrerer. The Scandinavian Beach Polo World Cup er en del af en turnering, der spilles i Miami, Ibiza, England og Sild (Tyskland) før den kommer til Danmark.

Arrangørerne Louise Sandberg og Jacob Klingert Jacobsen har begge en stærk tilknytning til Hornbæk.

– Vi ville gerne skabe de helt rigtige autentiske rammer til beach polo’et, som aldrig tidligere har været afholdt i Danmark. Derfor var Den Danske Riviera og ikke mindst Hornbæk det oplagte valg. Hornbæk er en klassisk badeby, som vi gerne vil tilføre noget ekstra eksklusivt. Vi håber derfor, at det kan blive en tilbagevendende begivenhed, der også vil trække flere turister til, siger de.

Foruden det sportslige indhold rummer programmet også på VIP-events og afterparties på stranden arrangeret af københavner-natklubben Zen. Det er gratis at være tilskuer til Wold Cup Beach Polo takket være sponsorer, men det er også muligt at købe billetter til VIP-teltet med frokost og siddepladser her. Arrangementet foregår på Hornbæk Strand ved molen til venstre for havnen.

Mozilla_FirefoxHavnen i Hornbæk kommer også til at byde på masser af underholdning, sjov og fællesskabsfølelse, når Hornbæks traditionelle havnefest går i gang fredag den 24. juli. Kl. 20 går en af Danmarks største nulevende sangerinder, Lis Sørensen, på scenen og synger de sange, som er blevet en del af soundtracket til danskernes liv. Læs om hendes imponerende karriere her

Efter Lis Sørensen spiller Hornbæks eget boyband Sweet Charlie 5 op i Vise Vers-teltet. Her kan man få sand mellem tæerne, når man danser!

Havnefesten har også i år et imponerende program, som i høj grad er blevet til med en stor indsats fra byens frivillige. De stiller op, fordi overskuddet fra havnefesten går til foreningsarbejdet med byens unge. Fra morgen til aften vil havnen byde på underholdning, sjov og lækker mad, der kan friste alle.

sildekasseBoderne åbner i lørdag kl. 13 – og succes’en med Havnefest i børnehøjde gentages. Ved strandlegepladsen vil de mindste kunne feste med krabberæs, sækkevæddeløb, gratis ansigtsmaling og meget mere. Og det er lørdag, man skal huske at tilmelde sig, hvis man vil deltage i det stor Sildekasse Grand Prix, som afvikles på festpladsen søndag kl. 12.

Søndag byder også på den traditionsrige gratis sildebord kl. 10! Og kl. 17 kommer en anden af dansk showbiz’ dronninger til Hornbæk og maler byen rød. Selveste Birthe Kjær spiller op med sit Feel Good Band på den store scene. birthe kjær

Når Hornbæk Havnefest lukker kl. 21.30, kan man gå hjem og glæde sig til, at næste morgen starter Uge 31.

Læs hele programmet for Hornbæk Havnefest her

redused

Hornbæk uge 31 er en event som er sprængfyldt med tilbud om motion og sundhed på alle mulige måder og for alle aldersgrupper. På stranden, i havet, på havnen, i plantagen og i byen kan store og små styrke kroppen og livsglæden med et utal af tilbud, og måske opdage en helt ny motionsform som lige er sagen.

Hver dag byder på et væld af aktiviteter med professionelle instruktører inden for bl.a. fitness, sejlads, yoga, dans og løb – helt gratis!

Aktiviteterne henvender sig til både børnefamilier, par og singler, unge såvel som seniorer. Alle aktiviteter foregår som udgangspunkt uden for i de smukke rammer, Hornbæk har at byde på. Så tag yogamåtten med på stranden, zumba-trinene med på molen eller løbeskoene med i skoven, og gør ferieoplevelsen både sund og sjov.

Download alt om Uge 31’s mere end 120 gratis aktiviteter her

Du kan også følge med i Facebook-gruppen Uge 31 i Hornbæk

Justin-McGinley_highres-670x447

I dagene 29. juli til 1. august fyldes dagene også af gadeteater i hele Helsingør Kommune – og dermed også i Hornbæk. Fredag den 31. juli kl. 11 kommer forestillingen Ebbe Skammelsøn til Hornbæk Torv. Den blodige folkevise om kærlighed og hævn har i Quasi Teaters opsætning fået en sjov modernisering og fortælles med elguitar, autoharpe, hånddukker, gigantdukker og blod. Ridderligt – og meget grinagtigt.

Samme dag kl. 17 optræder gadeklovnen Justin McGinley på Hornbæk Havn. Han kan få dig til at grine – og det helt gratis.

Den 1. august kan man kl. 17 og kl. 19 i Hornbæk Plantage – stenstranden ved Saunte – få en af de sjældne oplevelser, der givet er sug i maven. Noget  utroligt minimalt, smukt og skrøbeligt. Det sker i Nick Steurs performance Freeze. Kl. 18 kan man opleve forestillingen Boi med Galapiat Cirque. En duet mellem en musiker og en akrobat, en rå og følsom mand af få ord.

Læs hele de fantastiske program for gadeteaterfestivalen Passage her

Og således opfyldt med skønne, udfordrende, livsbekræftigende oplevelser skal det blive dejligt at vende tilbage til hverdagens genkendelighed og rutiner mandag morgen.

Læs mere om disse fantastiske begivenheder i Hornbæk:
Hornbæk30

Scandinavian Beach Polo World Cup

Hornbæk Havnefest 2015

Passage 2015

Hornbæk Turistforenings nye logo: I love Hornbæk - hjertet er omridset af Hornbæk Sø.

Hornbæk Turistforenings nye logo: I love Hornbæk – hjertet er omridset af Hornbæk Sø.