På med ja-hatten fra morgenstunden
by Lotte Lund

Man kan, hvad man vil. Denne friske dame så intet problem i at cykle videre med en frisklavet cafe latte. Hellere lidt udfordringer end at sige nej denne morgen. Foto: Lotte Lund.

Manden i badekåben havde også en god morgen. Først en dukkert og så en kop kaffe fra bageren. Hans kone ejer Melsted Badehotel på Borhholm. Foto: Lotte Lund.
Bager Hans fra BAGT Hornbæk elsker fest, farver og glade mennesker! Det er der, vist ingen, der er i tvivl om. Han vil også gerne, at alle andre får ja-hatten på, og derfor fejrer han denne weekend at foråret er kommet og byen igen er ved at summe af liv og glade mennesker. Alle der kommer forbi Bagt lørdag og søndag kan derfor få serveret en gratis kop kaffe mellem kl. 7 og 11. Hornbæk Bloggen var naturligvis forbi for at smage på kaffen og den gode stemning. Og det skal bageren have – ingen gik morgensure hjem denne morgen.
BAGT finder du på Nordre Strandvej 320 i Hornbæk