Hotel Villa Strand og Hotel Bretagne til salg

by Lotte Lund

Er det dig, der skal købe Villa Strand? Foto: Nybolig Erhverv.

Er det dig, der skal købe Villa Strand? Foto: Nybolig Erhverv.

To kendte Hornbæk-hoteller med fantastisk beliggenhed i Hornbæk er nu sat til salg. Begge hoteller rummer muligheder for udvidelse, ombygning eller fortsat drift af hotel.

Det ene hotel er Villa Strand, som ligger på Kystvej med direkte udgang til klitter og strand. Salgsprisen er sat til 15 millioner kr.

Badehoteller har fået en renæssance blandt danskerne især efter TV2’s hitprogrammer ”Badehotellet” og ”Danmarks dejligste badehoteller” – dette badehotel beliggende på Kystvej 12 i Hornbæk giver gode muligheder for fortsat at drive badehotel.

Beliggende i et roligt område, direkte ud til klitterne og den skønne Hornbæk Strand, få minutters gang fra havnen samt byens butikker og restauranter sælges 587 kvm. stort hotel fordelt på fire bygninger.

– Hornbæk ligger tilpas langt væk fra storbyen, men alligevel kun 40 minutters kørsel fra Københavns Centrum og ca. 10 minutter fra Helsingør, hvilket gør hotellet oplagt til et weekendophold, siger Finn Hartung, erhvervsmægler hos Nybolig Erhverv København, som står for salget.

På den ene side af hotellet ligger to store grunde, der ligeledes er til salg, hvilket giver mulighed for at tilføje en stor park eller udvide den eksisterende ejendom.

Det andet hotel er Hotel Bretagne med udsigt direkte ud til Hornbæk Sø. Her er salgsprisen 17.000 millioner kr.

Idyllisk placeret med udsigt over Hornbæk Sø ligger det gamle hotel med masser af historie. Ejendommen er opført i 1897 af doktor A.C.P. Reirsen, som drev et hospital her og historien fortæller, at blandt andet maleren P.S. Krøyer og digteren Holger Drachmann var begge indlagt på klinikken.

Hotellet er beliggende på Sauntevej 18, i udkanten af Hornbæk, ikke langt fra en af Nordsjællands bedste badestrande og hyggelige havn samt byens butikker og restauranter i øvrigt.

Det i alt 1.530 kvm. store hotel indeholder 23 værelser af varierende størrelse og har fantastisk udsigt over byen og havet.

Går du med en lille hotelejer i maven giver disse to flotte ejendomme mulighed for at udleve drømmen. Det må da lige være noget for Ilse J…

Læs mere hos Nybolig Erhverv København

Hotel Bretagne - også til salg. Foto: Nybolig Erhverv.

Hotel Bretagne – også til salg. Foto: Nybolig Erhverv.