Hornbæks Uge 31 søger frivillige, aktører og sponsorer

by Lotte Lund

a7

Her spilles der strandgolf – det vil også være på Uge 31-programmet i år. Her kan hele familien være med – og man behøver ikke hedde Woods til efternavn.

Planlægningen af Uge 31, ugen i sommerferien, hvor det handler om sport, sundhed og velvære i Hornbæk, er i fuld gang.

I Uge 31 inviteres alle til gratis at deltage i et væld af aktiviteter med professionelle instruktører inden for blandt andet strandgolf, fitness, sejlads, yoga, dans, tennis, fodbold og løb. Det er bare at møde op.

– Det er ikke en fanatisk uge – men bare en fantastisk uge, som de siger i Hornbæk.

Det er 3. gang Uge 31 skal afholdes, og arrangørerne hører nu gerne fra frivillige, der gerne vil give et hånd med – og fra aktører, der gerne vil bidrage til programmet i form af aktiviteter eller andet. Også eventuelle sponsorer må meget gerne melde sig på banen.

Frivilligt arbejde kan være alt fra at stille telte og bar op eller på anden måde være parat til at sætte nogle timer af i løbet af ugen. Der kan også blive brug for praktisk hjælp op til selve arrangementets afvikling.

Hvis man har aktiviteter, der skal med i programmet er deadline den 1. marts.

Læs mere om Uge 31 her

Hvis du har noget, du vil bidrage med i forbindelse med Uge 31 skal du kontakte initiativtager og næstformand i Hornbæk Turistforening Ann Christin Mart på mobil 29 25 60 69 eller mail ann_christin_mahrt@hotmail.com

a5

Der kommer gratis yoga og mindfulness på programmet hver dag i Uge 31. Bare mød op.

a3

Det er en helt særlig sanseoplevelse at dyrke yoga og fitness på stranden. Glæd dig til du igen får muligheden i Uge 31.