Hornbæk Blog

Bloggen for alle, der elsker Hornbæk

Month: december, 2013

Efter stormen 2: Hornbækkerne løfter i flok

Sådan ser det ud, når hornbækkerne løfter i flok på Hornbæk Havn. Foto: Lotte Lund.

Sådan ser det ud, når hornbækkerne løfter i flok efter 1000-års stormen på Hornbæk Havn. Foto: Lotte Lund.

Siden stormens rasen har hornbækkerne vist, at sammenhold i en lille by kan gøre en forskel. For en uge siden lå havnen næsten ukendelig hen efter stormen Bodil. En storm, hvor vandstanden stod så højt, at det ifølge Kystdirektoratet kun sker sjældnere end hvert 1000. år. Men efter stormen har op mod i alt 100 hornbækkere to søndage i træk  stillet med frivillig arbejdskraft på havnen og ryddet op.

Det har kunnet lade sig gøre, fordi havnens foreninger har skrevet ud, og fordi Hornbæk har forenet sig i en Facebook-gruppe ‘Vores Hornbæk’, hvor mere end 900 af byens indbyggere er medlem. Det er op med hver 3. hornbækker. Samtidig er der også spontant blevet startet en indsamling, som i løbet af den første uge har givet over 50.000 kr. fra lokale foreninger, virksomheder og privatpersoner. Og der planlægges flere velgørenhedsarrangementer i løbet af de kommende måneder.

De mange frivillige mandetimer, har betydet, at tonsvis af tang, skidt og sand er blevet ryddet af vejen. Det har gjort situationen nogenlunde overskuelig for havnefoged Allan Vodder, der til dagligt har opsynet med havnen, og ikke mindst bestyrelsen, som nu skal forholde sig til, hvordan man finder pengene til at dække de millionregninger, der ligger og venter.

– Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg mangler ord for at beskrive den store opbakning. Det er storslået, at så mange støtter, og at vi møder så stor velvilje. Vi får penge, og folk er i gang med at planlægge støttearrangementer. Og Hornbæk Havn er kommet på Facebook. Jeg kan jo se, at det er en meget effektiv måde at kommunikere på, siger Jørgen Haagen, bestyrelsesformand i Hornbæk Havn.

Dagen startede kl. 10. Bådeklubben lagde lokaler til en omgang morgenmad med frisk brød leveret af Bagt uden beregning. Så gik arbejdet i gang. Dagen igennem kunne de frivillige få en kop varm kaffe i Fiskehuset Hornbæk.

En af dagens store opgaver var, at flytte den ødelagte flydebro, som til dagligt bruges af Mini12-gruppen til glæde for patienterne fra Rigshospitalets Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk.

I 25 år har gruppen udført det frivillige arbejde et par gange om ugen inden for sæsonen at give de handicappede fra hospitalet en god oplevelse omkring sejlerlivet. Resten af tiden fanger Hornbæks børn krabber fra flydebroen. Nu skulle den trækkes op og undersøges for om, den kunne repareres. Alt tyder på, at det kan lade sig gøre, og en lokal håndværker har påtaget sig opgaven – uden betaling! Grete Heisel fra Mini12-gruppen var på havnens søndag og kunne med glæde konstatere, at de kommer ud at sejle igen. For selve Mini12-gruppen har ingen penge, men skulle først til at søge. Men problemet blev løst på stedet.

Mini12'ernes bro var meget skadet, men kan reddes, viste et nærmere eftersyn. Et lokal håndværker har taget opgaven - gratis! Grete Heisel fra Mini12- gruppen var glad. Foto: Lotte Lund.

Mini12’ernes bro var meget skadet, men kan reddes, viste et nærmere eftersyn. Et lokal håndværker har taget opgaven – gratis! Grete Heisel (med lilla tørklæde) fra Mini12- gruppen var glad. Her omgivet nogle af de mange frivillige. Foto: Lotte Lund.

Blandt de mange frivillige var også Jens Kristian Pedersen, som fyldte 50 år. Han er bruger af havnen, og så er det da klart, at man sætter nogle timer af – også selv om tilfældigvis fylder rundt. Efter dagens dont skulle han hjem og hygge med familien. Festen holdes til sommer. Stort til lykke skal lyde herfra!!

Jens Krisitan Pedersen (th) fejrede sin 50 års fødselsdag med at rydde op på Hornbæk Havn. Havnefoged Allan Vodder (tv) var et stort smil hele søndagen. Foto: Lotte Lund.

Jens Krisitan Pedersen (th) fejrede sin 50 års fødselsdag med at rydde op på Hornbæk Havn. Havnefoged Allan Vodder (tv) var et stort smil hele søndagen. Foto: Lotte Lund.

Bådeklubbens medlemmer var i det hele taget mødt op i stort tal denne søndag. Blandt dem var klubbens næstformand Peter Leander. Klubben vil holde et bestyrelsesmøde i den kommende uge, hvor man vil tage stilling til, hvad Bådeklubben kan gøre for at hjælpe havnen. Han antyder, at det også vil inddrage hornbækkerne i nogle spændende events. Nogle vigtige detaljer skal dog falde på plads, før det kan afsløres, hvad der arbejdes på.

Bådeklubbens næstformand Peter Leander og lystsejler Erik Kobberholm gav en hånd med. Foto: Lotte Lund

Bådeklubbens næstformand Peter Leander og lystsejler Erik Kobberholm gav en hånd med. Foto: Lotte Lund

Jacob Pociot er altid frisk, når der skal gives en hånd med i Hornbæk. Her med trillebør. Samtidig giver hans virksomhed Pava 10.000 kr. til genopbygningen af havnen. Foto: Lotte Lund.

Hornbæks svar på James Bond, Jacob Pociot, er altid frisk, når der skal gives en hånd med i Hornbæk. Selv med trillebør er der lidt Agent 007 over ham. Samtidig giver hans virksomhed Pava 10.000 kr. til genopbygningen af havnen. Foto: Lotte Lund.

Maria Dalsgaard er en anden af de personer, der altid er aktive til Hornbæk og havnens bedste!. Foto: Lotte Lund.

Maria Dalsgaard er en anden af de personer, der altid er aktive til Hornbæk og havnens bedste!. Foto: Lotte Lund.

Hornbæks føremde tangopar, David Angelo og Pernille Emborg fra Tangoymiel, viste, at de også kan håndtere en skovl, hvis der er behov for det. Foto: Lotte Lund.

Hornbæks føremde tangopar, David Angelo og Pernille Emborg fra Tangoymiel, viste, at de også kan håndtere en skovl, hvis der er behov for det. Foto: Lotte Lund.

Blandt de kommende initiativer til fordel for genopretning af havnen er Rotarys Charity Bar, som afholdes på Cafe Paradis den 24. januar. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Fodboldens Venner arbejder på at gennemføre et bankospil i Hornbæk Hallen til fordel for Havnen. Datoen er ikke fastsat endnu. Det bør nævnes, at Fodboldens Venner donerede 10.000 kroner af overskuddet fra Julebanko til Vinterbadelauget, så de kan få reetableret badehuset, og 3.000 kr. til udbedring af skader på strandlegepladsen.

Endelig er der for alvor kommet gang i indsamlingen. Private firmaer, der giver over 5.000 kr. får deres logo på et skilt på ‘juletræet’ lavet af drivtømmer på havnens forplads. Det bliver spændende at at se, om træet bliver pyntet helt op til toppen inden jul.

På juletræet kan man følge med i de større virksomhedsdonationer til Hornbæk Havns indsamling efter stormen Bodil. Foto: Lotte Lund

På juletræet kan man følge med i de større virksomhedsdonationer til Hornbæk Havns indsamling efter stormen Bodil. Foto: Lotte Lund

Og i SuperBrugsen har uddeler Bjarne Mikkelsen sat indsamlingen i system. Praktikken er, at man kan donere 25 kr. i kassen. Alle, der donerer, får et lod i en lodtrækning på et gavekort på 500 kr. SuperBrugsen udtrækker gavekort de næste tre mandage.

Endelig kan alle, der ønsker det, støtte Hornbæk Havns indsamling direkte. Havnen har oprettet en speciel konto til formålet i Nordea Helsingør, mærket Hornbæk Havn, Stormen 2013. Konto nr.: 2255 3498 273 369 .

Havnen vil helst have pengene overført. Derfor måtte Finn Svendsen gå hjem med sine 1000 kr. i kontanter. Han ville ellers gerne overrække dem på vegne af sin billiardklub Pot, hvor alle medlemmer er hornbækkere. Nu bliver de overført via netbank.

Sådan er ånden i Hornbæk i disse dage. Hvis der er et sted i Danmark, hvor man mærker sammenhold og den positive julestemning sænke sig over byen, så er det her.

Finn Svendsen kom med kontanter til indsamlingen, men blev bedt om at overføre elektronisk. Penge var doneret af hans billardklub Pot. Foto: Lotte Lund.

Finn Svendsen kom med kontanter til indsamlingen, men blev bedt om at overføre elektronisk. De 1000 kr. var doneret af hans billardklub Pot. Foto: Lotte Lund.

– Jeg håber, at folk forstår, hvor dybt, dybt, dybt taknemmelige vi er. Hornbæk har en fantastisk sammensætning, der betyder, at der både er nogle der er gode til at organisere og nogle, der kan deres håndværk. Og alle stiller op, siger Allan Vodder, som på trods af en enormt arbejdspresi disse uger går rundt og ser utrolig glad ud på sin havn.

Efter stormen: Havnens helte

Bådene ligger stadig på molerne i Hornbæk Havn. De spærrer blandt andet for adgangen til vinterbadernes hus. Foto: Lotte Lund.

Bådene ligger stadig på molerne i Hornbæk Havn. De spærrer blandt andet for adgangen til vinterbadernes hus. Men selve havnen er nu ryddet af frivillige hornbækkere. Foto: Lotte Lund.

Det var det smukkeste syn på Hornbæk Havn den 2. søndag i advent 2013. Ganske vist var der tydeligvis sket skader for millioner af kroner efter den historiske storm Bodil, der hærgede torsdag og fredag. Molerne var smadret, både var kastet rundt og det meste af havnen var dækket af tang og skrammel. Men som i en lille myretue vrimlede havnen af liv. Det var godt 50 hornbækkere, måske flere, der var mødt op for at give en hånd med i oprydningen. De kom fra nær og fjern med koste, skovle og trillebører og masser af positiv energi.

Efter 2 timer var Hornbæk Havn ryddet på overfladen. Og kl. 13 samledes dem, der ikke var taget hjem, til en improviseret julefrokost i Havneforeningens lokaler.

Havnefoged Allan Vodder og  Jørgen Haagen, formand for bestyrelsen i Hornbæk Havn, var overvældede over den store opbakning.

– Da jeg tog hjem fredag aften var vandstanden høj og jeg kunne næsten ikke bære tanken om hvilket syn, der ville møde mig næste dag. Men da jeg kommer på havnen lørdag morgen kl. 10, er de gamle fiskere på eget initiativ gået i gang med at rydde op. De beder mig om at skaffe en container. Sammen med fiskerne fik vi lørdag formiddag ryddet forpladsen og spiste derefter frokost sammen, fortæller AllanVodder.

– Vi lavede også en plan for resten af oprydningen, hvor der lå skidt og møg over alt. Men vi er kun halvanden ansat på havnen, så det var en helt uoverskuelig opgave at løse, hvis ikke vi fik hjælp, siger Allan Vodder.

Hjælpen kom med Facebook. Hornbækkerne har en gruppe på Facebook, Vores Hornbæk hedder den. Den har over 800 brugere – det vil sige det meste af byen. Der blev slået opråb op af blandt andre Kirsten Storminger, sekretær i Hornbæk Vinterbadelaug, på Vores Hornbæk-siden i løbet af lørdag eftermiddag og søndag morgen mødte altså et halvt hundrede hornbækkere op og tog en tørn, så havnen næsten ligner sig selv. Det samme kan siges om Strandlegepladsen på havnen. For selv om det principielt tilhører Naturstyrelsen og vedligeholdelsen er kommunens ansvar, så kunne hornbækkerne ikke lade den ligge dækket i skidt.

– Jeg vil gerne sige tusinde tak til alle. I har vist herregodt initiativ. Jeg er voldsomt glad for, at turisterne igen kan komme til Hornbæk og opleve en pæn havn. Og jeg vil sige, at det er helt fantastisk, hvad man kan med de nye sociale medier, siger Allan Vodder.

Flere lokale forretningsdrivende gav også forskellige former for bidrag til søndagens indsats. Entreprenør John Nielsen stillede gratis gravemaskiner til rådighed for oprydningn, vognmand Benny Rasmussen donerede frokosten, Fiskehuset sørgede for, at der var frisk kaffe til rådighed hele formiddagen og for et godt sildebord til frokosten. Café Hansen donerede to kasser julebryg og to kasser sodavand. Havnekiosken gav to flasker snaps. Havneforeningen lagde lokaler til, og jeg kan sige, at stemningen var i top.

Men altså, når alt det gode er sagt, så ligger der kæmpe udfordringer og venter for  Hornbæk Havni de kommende måneder. Mandag skal skaderne vurderes af fagfolk og der skal beregnes et realistisk budget for, hvad skaderne kommer til at koste at udbedre. Vi taler millioner af kroner.

Hvor pengene skal komme fra er et åbent spørgsmål. I 2012 blev der indført en ny stormflodsordning, der betyder, at blandt andet havnekonstruktioner er undtaget fra at kunne opnå erstatning. Det er dermed op til havnene selv at punge ud.

– Aktuelt er det ikke muligt at finansiere de udgifter, der ligger og venter. Vi havde en god sommer, der har givet os en lille opsparing, men den rækker ikke langt, siger Jørgen Haagen.

Skål, Bodil. Du får aldrig hornbækkerne til at miste deres gode humør! Sådan sluttede oprydningsarbejdet på havnen søndag! Foto: Lotte Lund.

Skål, Bodil. Du får aldrig hornbækkerne til at miste deres gode humør! Sådan sluttede oprydningsarbejdet på havnen søndag! Foto: Lotte Lund.

 

Hvis du vil følge med i, hvad der sker i Hornbæk, er du velkommen til at melde dig ind

i Facebook-gruppen ‘Vores Hornbæk’!

 

 

 

 

Hornbæk får sit eget kunstjulekort

aaadd

Hornbæks kunstjulekort 2013 – en ny tradition er født. Kunstneren er Poul Fjordside.

Se dette smukke julekort. Det er Hornbæks eget nye julekort med lokalt motiv malet med akvarel af Hornbæks egen kunstner, Poul Fjordside

Det er Galleriet Hornbæk, der har taget initiativ til at fremstille julekortet, som skal blive til en årlig tradition i byen.

Poul Fjordside har skabt forlægget til årets julekort som et drømmesyn, hvor virkeligheden er skitseret i en løs ekspressionistisk stil. Motivet er umiddelbart et elsket og let genkendeligt geografisk landmærke, nemlig Hornbæk set fra søsiden med havnen og byen i baggrunden.

Poul Fjordside finder sin inspiration i de vidunderlige japanske træsnit ‘Ukiyo-E’ fra slutningen af 1700-tallet til det 20. århundrede. Og ligesom ‘Ukiyo-E’ er Poul Fjordsides forlæg til årets julekort mere end et smukt motiv, det indeholder nemlig en hel historie i form af flere lag symbolik. Blandt andet kan nævnes smakkejollen, som er meget fremtrædende i billedet. Den klarer det hårde vejr med en brækket sprydstage og nærmer sig smult vande. Sneen falder tæt og julestemningen byder beskueren og jollen velkommen til Hornbæk.

Med kortet bidrager Galleriet Hornbæk og dets ejer, Susanne Risom, igen til byens kreative udvikling. I galleriets knap to-årige levetid har Susanne Risom formået at gøre det til  den vægtigste udbyder af kunst på nordkysten og bragt flere kunstværker ind i byens liv og offentlige rum.

Kortet sælges i galleriet på Nordre Strandvej 340 i Hornbæk eller på Galleriet Hornbæks hjemmeside her

På fredag den 6. december kl. 14-16 kan man i Galleriet Hornbæk se Poul Fjordsides forlæg til kunstkortet. Samtidig byder Susanne Risom gamle og nye venner af galleriet til at komme og klippe julestads med kunstneren Søs Brysch. Der lægges materialer frem, og der er hjemmelavet gløgg til alle.

Søs Brysch er en sprudlende multikunstner, der med sit spontane billedsprog, stærke farver og hurtige penselstrøg ofte leder beskuerens tanker mod Chagalls fantasiverden. Søs rejser meget, og hendes kunst er elsket fra Firenze – hvor hun har udstillet i mange år – til Norge.

Så lad os mødes i galleriet på fredag og klippe vores julehjerter sammen, mens vi snuser rundt og måske bliver inspireret til at give en kunstnerisk gave i år.Vi ses.

Julestemningen i Galleri Hornbæk er skabt af maleren Eva Weis Bentzon, som har fyldt galleriet med sine dekorerede julekugler og kagedåser, samt af pynt i organiske former af sterling sølv, skabt af kunstneren Knud Holst-Andersen

Julestemningen i Galleri Hornbæk er skabt af maleren Eva Weis Bentzon, som har fyldt galleriet med sine dekorerede julekugler og kagedåser, samt af pynt i organiske former af sterling sølv, skabt af kunstneren Knud Holst-Andersen.

Læs mere om Galleri Hornbæk her

%d bloggers like this: