15.december – tid at købe juletræ

by Lotte Lund

Årets juletræ blev købt i Saunte. Det var lidt som at være med i Jul i Gammelby - på den fede måde. Foto: Lotte Lund

Årets juletræ blev købt i Saunte. Det var lidt som at være med i Jul i Gammelby – på den fede måde. Bemærk den dampende gløgg-gryde over bålet. Et glas varmt gløgg er med i prisen. Foto: Lotte Lund

Så er årets juletræ indkøbt. I år gik turen til Lars Miller på Smedevænget i Saunte. Her får man juletræer, vildænder, og meget andet – ja og varm gløgg og gratis ture i hestevogn mellem kl. 11 og 15.

Jeg lader billederne tale for sig selv, og minder om, at hvis man vil have et godt juletræ, så er det nok nu. Vi gav 170 kr. pr. meter for en smuk ædelgran. Rødgran koster 100 pr. meter. Man får fod sat på for en halvtredser.

Hvorfor er det egentlig, at vi tager juletræer ind i stuen juleaften?

Ifølge Gyldendals åbne Encyklopædi, Den Store Danske, udspringer vores hang til juletræer fra en tysk skik, der kendes tilbage til 1500-tallet. Hvorfor tyskerne begyndte at tage træer ind i husene vides ikke, men måske de har haft brug for lidt grønt ‘med besked derudefra, at det lysner dag for dag.’

Her i Danmark har vi haft juletræet siden begyndelsen af 1800-tallet. Ifølge familietraditionen blev det første danske juletræ tændt i 1808 på godset Holsteinborg, som ligger uden for Skælskør. Holsteneren Martin Lehmann er den første, man kender, der indførte skikken i København, hvilket skete 3 år efter i 1811. Uden for København bredte juletræet sig gennem  lærer- og præstehjem. Dér havde man kontakterne til København og til de kredse, der ikke blot selv havde juletræ, men som også skrev om dem i tidens magasiner og dagblade, almanakker og julebøger. Først omkring 1900 var juletræsjulen indført i de fleste hjem., og det på trods af, at N.F.S. Grundtvig  i  1817 skrev at “Juletræet er Udtryk for udvandet Kristendom” i sit tidsskrift Dannevirke.

I de fleste danske hjem er det i dag almindeligt, at man går rundt om træet med hinanden i hænderne, mens man synger julesalmer og Peter Fabers og Emil Hornemans verdslige Høit fra Træets grønne Top.  Den er skrevet i 1848, og teksten er et veritabelt katalog over klassisk juletræspynt.

 1848 er også kendt som revolutionsåret. Næsten alle europæiske lande blev det år berørt at nationale oprør i mere eller mindre grad. For Danmark blev revolutionsbølgen den direkte årsag til kong Frederik VIIs opgivelse af enevælden og vedtagelsen af grundloven. Revolutionsbølgen blev i de forskellige lande båret frem af en stigende nationalisme og liberalisme. Man blandede ønsket om selvstændige nationalstater for de enkelte folkeslag med indførelsen af demokratiske systemer og liberal frigørelse, der kunne sikre landets borgere lige rettigheder og et opgør med kongemagtens autoritære magtbeføjelser. Og det er forklaringen på, at vi i Danmark stadig pynter vores juletræer med flag og militærtrommer. De er symboler for opgøret med kongemagten og fødslen af en nation. En form for julepynt, som mange udlændige finder ganske besynderlig, men nu kan I altså forklare dem hvorfor.

I Danmark brugte man oprindelig mest rødgran og almindelig ædelgran, idet juletræer udelukkende blev taget i eksisterende tømmerproduktionsbevoksninger. Fra først i 1960’erne begyndte en mere målrettet og intensiv dyrkning af juletræer i særlige plantager af først og fremmest nordmannsgran, Abies nordmanniana, og i mindre udstrækning nobilis, A. procera. I dag er Danmark et førende land inden for juletræsproduktion, og juletræer er blevet en stor eksportvare. I år sælger vi 11 millioner juletræer til udlandet.

Her ses Lars Miller og Thea med det juletræ, der skal stå i vores stue juleaften - 170 cm. ædelgran. Foto: Lotte Lund

Her ses Lars Miller og Thea med det juletræ, der skal stå i vores stue juleaften – 170 cm. ædelgran. Foto: Lotte Lund

Juleudstilling i stalden.Foto: Lotte Lund

Juleudstilling i stalden.Foto: Lotte Lund

Stof til eftertanke. Foto: Lotte Lund

Stof til eftertanke fra juletræshandlen i Saunte. Foto: Lotte Lund