Hornbæk Blog

Bloggen for alle, der elsker Hornbæk

Month: januar, 2012

Mens vi venter på sommer: fællesspisning på Ewaldsgården

Der er længe til sommer, men fællesspisning på Hotelpension Ewaldsgården i Hornbæk er noget man kan glæde sig over i ventetiden. Her et foto fra en tilfældig dag sidste år. Foto: Lotte Lund

Fællesspisning. Et dejligt ord, der taler til vores urinstinkter. Derfor var det også med glæde, at jeg i postkassen i denne uge fandt en lille flyer fra Ewaldsgården, som er vores nabo her på Johannes Ewalds Vej.

For dem, der ikke kender Ewaldsgården, kan jeg hilse og sige, at den er i klasse med andre danske sommerklassikere som Svinkløv Badehotel, Molskroen, Ruths Hotel og Hjorts Hotel i Kandestederne.

Den lille flyer fortalte, at Lone og Bongo har valgt at genoptage deres traditionelle fællesspisning i deres smukke hotelpension tre tirsdage i marts måned. Det er Bongo, der laver maden. Lone styrer med kærlig og fast hånd serveringen.

Ved fællesspisningen er det de danske madklassikere, der er på menuen. Konceptet er enkelt. Fællesspisningen starter kl. 18.30. Man bliver bænket ved langborde og så bliver dagens ret og dessert serveret på fade i nævnte rækkefølge og alle gæster er med i et stort selskab. Til sidst er der kaffe og the. Kl. 22 går man glad hjem.

Tirsdag den 13. marts serveres der sprængt oksespidsbryst med peberrodssovs. Til dessert er der pandekager med is og syltetøj.

Tirsdag den 20. marts venter der gæsterne forloren hare med agurkesalat og rødbedesalat. Derefter nationaldesserten rødgrød med fløde.

Tirsdag den 27. marts kan man få Beuf Stroganoff med kartoffelmos til hovedret og Bondepige med Slør til dessert.

Prisen for dagens ret + dessert sereveret på fad er 175 kroner per person. Tilmelding sker senest mandagen før kl 12 – enten telefonisk på 49 70 00 82 eller på mail mail@ewaldsgården. Jeg kan af personlig erfaring oplyse, at pladsen er begrænset, så jeg vil anbefale at melde sig til hurtigt.

Så er der sgu da lidt at glæde sig til i denne kolde vintertid! Undskyld, man må ikke bande.

Kender du ikke Ewaldsgården, så check linket her:

www.ewaldsgaarden.dk

Noma-oplevelse alle har råd til

Stranden i Hornbæk danner rammen om en ægte noma-oplevelse. Her set den 15. januar 2012. Foto: Lotte Lund

Jeg elsker det nordiske køkkens muligheder. Og hvis noma står for nordisk mad, får du her min anbefaling til en ægte noma-oplevelse. En, hvor du kan invitere hele din familie og alle dine venner med uden at gå fallit.

Noma-bevægelsen har sit udspring i det Nordiske Køkkensymposium, der blev afholdt i 2004 på initiativ af Claus Meyer og Rene Redzepi fra dengang nyåbnede noma, der siden er blevet kåret til verdens bedste restaurant.

Ifølge grundlæggerne er det nye nordiske køkken kendetegnet ved at være uformelt, demokratisk og åbent for alle. Men når man ved, at et måltid på noma koster et par tusinder kroner per person og ventetiden på et bord er et par år, så passer de smukke ord vist bedst i skåltaler og når der skal søges offentlig støtte til sagen. Set fra Hornbæk kan en restaurant som noma derfor godt virke som et storbyfænomen for mennesker, der  har mistet kontakten til naturen – det man på nudansk kan kalde et nature deficit disorder. Hvordan forklarer man ellers, at veluddannede mennesker inklusive ellers meget økonomisk ansvarlige økonomer pludselig er parat til betale en mindre formue for et måltid, hvor en af retterne er kunstig jord serveret i en urtepotte (ifølge mine kilder, som selv prøvede det). Lige nu serverer Noma pæretræ! Var jeg blevet boende på Christianshavn havde jeg sikkert begejstret guffet det hele i mig, men nu bor jeg altså tæt på skoven og havet.

Det var også en kok fra noma, der stod bag menuen i pausen af festforestillingen i DR’s Koncerthus i anledning af Dronning Margrethes 40 års jubilæum som regent. Dronningen og hendes gæster fik serveret en såkaldt souper – et måltid bestående af raffinerede små retter, der serveres sent på døgnet. De stakkels mennesker måtte tygge i brændt hø, dehydreret rødbede og pulveriseret gran. De kunne så skylle de nordiske specialiteter ned med Prins Henriks vin, La Cigarelle du Prince Cahors 2008 og Chateau de Cayx Cahors 2008.

Jeg misundte dem ikke. Tidligere på dagen havde jeg nemlig selv haft, hvad jeg vil kalde en ægte uformel, demokratisk og åben noma-oplevelse. Her kommer opskriften.

Man starter med at smøre en madpakke. Ingredienserne skal helst være fra solide, lokale madhåndværkere, men både Superbrugsen og Netto kan sagtens levere varen.  Jeg anbefaler – som du måske har læst i mit tidligere indlæg – Hornbæk-bagerens cashewrugbrød, smør, slagterens hjemmelavede spegepølse, rullepølse eller leverpostej. Et stykke økologisk agurk eller andet frisk grønt må gerne følge med. En god ost. Til det søde kan man for eksempel vælge et stykke Anthon Berg marcipanbrød. Det kan også være nogle sprøde æbler.

Rugbrødet smøres i nogle solide humpler med håndskåret pålæg og pakkes. Du finder nogle gode danske øl eller fylder en drikkedunk med hornbæks velsmagende vand fra hanen. Kogende vand hældes på en termokande og pakkes sammen med en dåse Nescafe og en beholder med frisk mælk. Husk kopper til alle! (Kaffe hører med til det nordiske smagsunivers – der serveres også kaffe på noma.)

Derefter klæder du dig på efter vejret – er der regn og rusk i luften anbefaler jeg gerne Ilse Jacobsens gummistøvler, der er fodtøjets svar på noma. Så går du og dine følgesvende. I kan gå langs strandstien mod Dronningmølle og Gilleleje. Her finder I året rundt et fantastisk lys og udsigten til Kullen. I kan også vælge at gå mod Ålsgårde ad stranden eller gennem skoven. I skal gå minimum en lille halv time eller til I føler naturlig sult. Så finder I en bænk eller sætter jer ned på stranden på en af de store sten. Nu pakker I maden ud og spiser den i den friske luft, som forstærker smagsoplevelsen. I hører havets brusen og fornemmer havets salt og tang. Det kan også være, at I sanser skovens dufte, lyde og farver. I kikker på himlen. I tager den første bid. Alle indtrykkene rammer jer. I mærker kroppen takker og tager imod den gode mad. I ser på hinanden. I smiler.

Det er til fem kokkehuer lige på stedet. Man er velkommen til at bruge ideen andre steder i de nordiske lande.

%d bloggers like this: